Centerets indsatser til forebyggelse af ekstremisme
Rådgivning til kommuner og andre om udfordringer med ekstremisme og forebyggende handlingsplaner
Centeret tilbyder lokalt tilpasset og skræddersyet rådgivning om forebyggelse af ekstremisme til kommuner, regioner, kriminalpræventive samarbejder, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer, foreningslivet m.v. m.fl. Rådgivningen omfatter især udvikling af lokale strategier, organisering og kapacitetsopbygning inden for forebyggelse af ekstremisme samt håndtering af konkrete lokale udfordringer med ekstremisme, for eksempel hadforbrydelser, udfordringer med unges online adfærd og forsøg på rekruttering eller chikanerende adfærd i skoler og boligområder. Centerets rådgivning er i de seneste år blevet styrket med en række metoder og værktøjer, blandt andet til systematisk samarbejde om forebyggelse af ekstremisme i udsatte boligområder samt øget systematisk inddragelse af forskningsbaseret viden.
Ved udgangen af 2020 havde 80% af landets 98 kommuner en strategi, en handlingsplan eller et beredskab til forebyggelse af ekstremisme. Centeret er løbende i dialog med kommuner, som endnu ikke har en handlingsplan eller et beredskab til forebyggelse af ekstremisme, samt tilbyder revision af eksisterende planer og beredskaber, hvor der er behov.
Læs mere om centerets rådgivningstilbud
Støtte til infohusene, de lokale myndighedssamarbejder om forebyggelse af ekstremisme
I et samarbejde mellem centeret, Rigspolitiet og PET’s Forebyggelsescenter, er der tidligere udviklet en fælles samarbejdsmodel for landets 12 infohuse, som er de lokale kriminalpræventive samarbejder mellem kommunerne, politiet, Kriminalforsorgen, psykiatrien m.fl., som arbejder for at forebygge ekstremisme. Samarbejdsmodellen omfatter på det lokale niveau:
- Infohus kommune, hvor bekymringer om konkrete enkeltpersoners mulige risiko for at begå kriminalitet med ekstremistisk motiv kan drøftes og vurderes inden for rammerne af retsplejelovens muligheder for at udveksle personoplysninger for at forebygge kriminelle handlinger – med sigte på efterfølgende relevant indsats i kommunalt eller andet regi.
- Infohus netværk, hvor politi, kommuner og andre aktører kan drøfte bekymrende tendenser mere generelt.
Dette understøttes løbende af de nationale aktører i form af en styregruppe og et sekretariat for infohusene. Som støtte til arbejdet i infohusene og kommunerne er der desuden udviklet:
- Sagsgangsbeskrivelser for indrapportering af bekymringer i regi af psykiatrien, kriminalforsorgen, asylområdet og de sikrede institutioner.
- Et værktøj til systematisk og ensartet vurdering af bekymringer for borgeres mulige involvering i ekstremisme. Vurderingen af den enkelte borgers risiko, ressourcer og behov skaber grundlaget for at tilbyde borgeren støtte til at gøre sig fri af ekstremisme og risikoadfærd, hvor dette er relevant.
- Værktøjer som fagprofessionelle kan anvende til at styre samtaler med borgere, for hvem der er bekymring om involvering i ekstremisme.
Centeret bistår løbende kommuner og andre aktører med implementering af den nævnte samarbejdsmodel for infohusene, hvilket omfatter organisering og forankring af infohus kommune, implementering af de allerede aftalte sagsgange for indrapportering af bekymringer samt udvikling og formidling af tilsvarende kommunale sagsgange.
Centeret tilbyder også, sammen med Rigspolitiet og PET’s Forebyggelsescenter, grundkurser om ekstremisme, forebyggelse og infohusenes arbejde til nye infohus-tovholdere i politi, kommuner og andre myndigheder, der deltager fast i landets 12 infohus netværk. Derudover tilbyder centeret også uddannelse i vurderingsværktøjet til anvendelse ved bekymring for ekstremisme.
Læs mere om infohusene under Hvem gør hvad i Danmark?
Find værktøjet til vurdering af bekymringer om ekstremisme
Læs om værktøjerne til at styre samtaler med borgere, for hvem der er bekymring
Opmærksomhedsindsats og henvendelsesmuligheder
At bekymring for borgeres mulige involvering i ekstremisme bliver håndteret på en god måde afhænger ikke alene af infohusene, men i høj grad også af, at det bekymrende overhovedet bliver set og videregivet. Centeret arbejder derfor for at skabe bred opmærksomhed om bekymringstegn og henvendelsesmuligheder. Centeret samarbejder således med Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og SSP Samrådet 18+ Fagudvalg om en opmærksomhedsindsats i grundskoler og ungdomsuddannelser for at sikre, at de har basal viden bekymringstegn samt handle- og henvendelsesmuligheder ved udfordringer, relateret til ekstremisme. Det kan for eksempel dreje sig om bekymrende adfærd og mistrivsel, udfordringer med agitation, rekrutteringsforsøg, chikane, trusler og voldelige konflikter. Indsatsen bygger på en åben dialog med undervisningssektorens interessentorganisationer og udmøntes med hjælp fra infohus-tovholdere, SSP-medarbejdere og andre lokale ressourcepersoner inden for forebyggelse.
I mange tilfælde vil det lokale infohus være den relevante henvendelsesmulighed, hvis man har en bekymring om, at en person kan være involveret i ekstremisme. Man kan normalt finde information om infohuset på kommunens hjemmeside eller ved at henvende sig til SSP. Derudover kan ”Hotline mod radikalisering”, som centeret understøtter, være den relevante henvendelsesmulighed. Hotlinen blev etableret 1. februar 2016 og drives i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og Københavns Kommune.
Læs mere om bekymringstegn og henvendelsesmuligheder
Læs mere om opmærksomhedsindsatsen
Landsdækkende korps af mentorer og pårørende-/forældrecoaches
Den støtte, som samfundet kan tilbyde borgere i risiko, pårørende m.fl. vil afhænge af de konkrete udfordringer og behov, som typisk vil fremgå af infohuset vurdering og anbefalinger, og der kan derfor være tale om mange forskellige former for støtte.
Et tilbud, der ofte kan være relevant, er professionelt og velkvalificeret relations-arbejde, som kan hjælpe borgeren med sine udfordringer. Centeret koordinerer og yder derfor faglig støtte og løbende opkvalificering til et landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches, fordelt over 22 kommuner. Korpset omfatter endvidere en lokal koordinator for hver af de deltagende kommuner.
Læs mere om det landsdækkende korps af mentorer og pårørende-/forældrecoaches
En styrket rolle for civilsamfundet
Civilsamfundet har et stort potentiale for at bidrage til forebyggelse, og samarbejde mellem lokale myndigheder og civile aktører som foreninger og frivillige ildsjæle kan være et bidrag til indsatsen for at skabe velfungerende og modstandsdygtige lokalsamfund. Centeret arbejder derfor med relevante partnere for en styrket rolle for civilsamfundet, hvilket blandt andet omfatter et tilbud til kommuner om et særligt trænings- og rådgivningsforløb om samarbejde mellem kommune og civilsamfund med fokus på tidlig forebyggelse inden for ekstremisme, æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol og bandekriminalitet. Omdrejningspunktet for forløbet er, at kommunerne trænes i en struktureret måde at opbygge en dialog mellem kommune og civilsamfund, fælles at kortlægge udfordringer og ressourcer i et eller flere lokalområder samt at afklare samarbejdsmuligheder om konkrete forebyggende indsatser.
Derudover er der etableret et netværk af civilsamfundsaktører, der arbejder med målgrupper, der kan have udfordringer med ekstremisme, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Formålet er at dele viden og erfaringer samt understøtte og aktivere aktørerne i det forebyggende arbejde således at der etableres et fælles sprog og afsæt for det forebyggende arbejde.
Læs mere om samarbejdet mellem myndigheder og civilsamfund
Forebyggelse af ekstremisme online
Ekstremistisk propaganda og rekruttering til ekstremisme foregår i høj grad også online. Tekster, symboler, billeder, film og musik med hadefulde og voldelige budskaber spredes både via krypterede tjenester og sociale medier. Samtidig sker der også en ”gamificering” af ekstremisme, hvor unge bliver forsøgt påvirket via fællesskaber, knyttet til online spil-universer.
Centeret tilbyder et uddannelsesforløb i forebyggelse af ekstremisme online i samarbejde med Professionshøjskolerne Absalon og UCL samt Red Barnet. Uddannelsen på fem dage, giver indsigt i, hvad der er på spil i børn og unges digitale liv, ligesom deltagerne lærer tilgange og metoder til at forebygge ekstremisme online. Uddannelserne er målrettet lærere og kommunale fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge. Centeret har også fokus på at forebygge de negative konsekvenser og risici, der kan forekomme ved børn og unges deltagelse i gamer-miljøer og på spilplatforme.
Læs mere om forebyggelse af ekstremisme online
Offentlige sanktionslister
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme har flere opgaver, relateret til offentlige sanktionslister. Centeret har blandt andet ansvaret for at indstille personer til optagelse på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere. Listen indeholder navne, nationaliteter m.v. over forkyndere, som er udelukket fra indrejse i Danmark af hensyn til den offentlige orden.
Centeret har ligeledes ansvar for at indstille fysiske og juridiske personer til optagelse på forbudslisten mod modtagelse af donationer. Ordningen har til formål at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, kan modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved at give donationer til personer og organisationer i Danmark.
Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om en person skal optages på den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere med indrejseforbud, mens det er udlændinge- og integrationsministeren, der beslutter, om en person skal optages på forbudslisten mod modtagelse af donationer. Læs mere på www.us.dk
Viden og analyse
Viden, både fra forskning og fra praksis, er grundlaget for hele centerets virke og er derfor en integreret del af rådgivningen og centerets øvrige arbejdsområder. Centeret gennemfører derfor løbende undersøgelser og forskningsprojekter samt løbende indsamling og systematisering af forskningsbaseret viden om ekstremisme og forebyggelse. På baggrund heraf udgiver centeret løbende rapporter, resuméer, podcasts m.v., som alle sigter på at gøre viden relevant for den lokale praksis.
Derudover har centeret, blandt andet udviklet en analysemodel til at gennemgå kommunale sager om ekstremisme, for dels at styrke de enkelte kommuners læring om, hvad man kan gøre anderledes i aktuelle sager, dels for mere tværgående at indsamle og systematisere denne type viden.
Læs mere om viden om ekstremisme og forebyggelse
Årsmøde og andre opkvalificerende tilbud
Centeret samler hvert år de lokale praktikere fra infohusene fra hele landet til et Årsmøde om Forebyggelse af Ekstremisme. Centeret tilbyder også en række kurser til de lokale praktikere. Kurserne samles i kursuskataloger, som udsendes to gange om året.
Læs mere om centerets kurser og arrangementer.
National koordinering
I tilknytning til centeret er etableret en National koordinationsgruppe til forebyggelse af ekstremisme med deltagelse af relevante myndigheder og organisationer. Den Nationale koordinationsgruppe skal navnlig samordne og informere om aktuelle og kommende indsatser, pege på nye mulige indsatsområder samt drøfte og bidrage til centerets årlige arbejdsprogram.
Derudover er der etableret et kommunalt ledernetværk, med hvilket centeret drøfter kommunernes rolle i det forebyggende arbejde og centerets tilbud om at understøtte dem heri.
Internationalt samarbejde
Centeret deltager løbende i internationale konferencer og samarbejdsfora, hvor det bidrager med en merværdi for kommunerne og andre lokale aktører i Danmark. De væsentligste samarbejdsfora er Global Counter Terrorism Forum (GCTF) og EU’s Radicalization Awareness Network (RAN). Derudover modtager centeret ofte besøg fra udlandet, da der er stor interesse for den danske model for forebyggelse af ekstremisme.
Læs mere om internationalt samarbejde om forebyggelse af ekstremisme