Den danske tilgang til forebyggelse af ekstremisme

Den danske tilgang til at forebygge ekstremisme tager udgangspunkt i, at ekstremisme har mange forskellige negative konsekvenser. Ikke alene forårsager ekstremisme terrorhandlinger, vold, trusler, hærværk og andre hadmotiverede forbrydelser; ekstremisme kan også skade menneskers sociale trivsel og demokratiske dannelse. Derfor er der flere forskellige lovgivninger, som forpligter myndighederne og begrunder en forebyggende indsats:

• Straffeloven og anden lovgivning på justitsområdet skal hindre terror og andre ulovlige handlinger.
• Den sociale lovgivning skal sikre borgernes trivsel, udvikling og selvstændighed.
• Skole- og uddannelseslovgivning skal sikre trygge undervisningsmiljøer og dannelse af eleverne til et samfund med frihed og folkestyre.

Disse forskellige lovgivninger og begrundelser for at forebygge indebærer et bredt tværsektorielt samarbejde mellem forskellige myndigheder, både på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Den samlede forebyggelsesindsats kan illustreres med forebyggelses-trekantens tre niveauer: Det opbyggende, det foregribende og det indgribende.

• Den tidlige forebyggelse sker gennem brede opbyggende indsatser i dagtilbud, skoler, på ungdomsuddannelser, i familien og blandt civile aktører som foreninger og klubber. De brede opbyggende indsatser er med til at ruste børn og unge med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer, som skaber modstandskraft over for udvikling af risikoadfærd. De danske kommuner spiller en central rolle i denne indsats.
  
  
• De foregribende indsatser skal dæmme op for risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning. De foregribende indsatser kan for eksempel være en del af relationsarbejdet i institutioner, skoler og gadeplansindsatser i udsatte boligområder. Endvidere arbejder ”infohusene”, de lokale kriminalpræventive samarbejder mellem kommunerne, politiet m.fl., for at forebygge ekstremisme. Infohusene bygger videre på SSP-samarbejdet og omfatter på det lokale niveau dels Infohus netværk, hvor politi, kommuner og andre aktører kan drøfte bekymrende tendenser, dels Infohus kommune, hvor bekymringer om enkeltpersoner kan drøftes indenfor retsplejelovens rammer. På baggrund af infohusets anbefalinger kan der, hvor der er behov, gives støttetilbud tilpasset den enkeltes behov, risici og ressourcer, som kan hjælpe personen til gøre sig fri af risikoadfærd. Det kan for eksempel være mentorstøtte eller andre former for sociale, sundhedsmæssige eller uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsatser.
  
  
• De indgribende indsatser er indsatser overfor personer, som har begået kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv, eller som vurderes at være i overhængende risiko for at gøre det. Disse indsatser varetages af PET, politiet og kriminalforsorgen, men der kan ofte også være brug for en social eller beskæftigelsesrettet indsats, hvilket kommunen skal varetage i samarbejde med de øvrige aktører.

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, Politiets Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter (PET), Rigspolitiet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) understøtter indsatsen i landets kommuner og politikredse samt i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser.

En lang række aktører på både lokalt, regionalt og nationalt plan er således er en del af forebyggelsesarbejdet i Danmark.

Læs mere om hvem der gør hvad i Danmark

Læs om det internationale samarbejde om at forebygge ekstremisme

Se evalueringer og tidligere handlingsplaner om forebyggelse af ekstremisme

Se kortlægninger af den forebyggende indsats

Læs om Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremismes indsatser