Hvem gør hvad i Danmark?

Der er i Danmark gennem flere år opbygget et solidt samarbejde på tværs af myndigheder for at forebygge de negative konsekvenser af ekstremisme – fra terror, vold og andre ulovligheder til social mistrivsel. Samarbejdet involverer i et vist omfang også civile aktører og foregår på både lokalt, regionalt og nationalt plan. Nogle af de væsentligste aktører er beskrevet her.

Lokale og regionale aktører

Infohusene og de kriminalpræventive myndighedssamarbejder

Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er tovholdere fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Derudover indgår også Kriminalforsorgen, psykiatrien og andre relevante myndigheder i samarbejdet.

Der er udarbejdet en egentlig model for samarbejdet i infohusene for at sikre den fortsatte udvikling og forankring. Modellen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme, Politiets Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter og Rigspolitiet.

Hent Samarbejdsmodel for infohuse her (pdf) (nyt vindue).

Infohusene består af to elementer: 

• Et infohus netværk i hvert af landets 12 politikredse. Her kan politi, kommunerne i regionen samt andre aktører – herunder også nationale aktører – udveksle viden og drøfte bekymrende tendenser på et generelt niveau.

• Et infohus kommune, som er et samarbejdsforum mellem en borgers bopælskommune og den relevante politikreds. Infohus kommune samles, når der er bekymring for om en borger er i risiko for over tid at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Det overordnede formål er at vurdere bekymringen på tværs af kommune og politi og andre relevante myndigheder. De respektive myndigheder iværksætter efterfølgende foranstaltninger og tiltag i eget regi. Der træffes derfor ikke myndighedsbeslutninger i infohus kommune.

Infohus kommune etableres således ad hoc ved en konkret bekymring. Denne kan for eksempel være indkommet fra en borger via Hotline mod radikalisering, kommunen eller politiet. Drøftelsen i infohus kommune sker inden for rammerne af retsplejelovens muligheder for at udveksle personoplysninger for at forebygge kriminelle handlinger. 

Vurderingsværktøj til vurdering af bekymringer om ekstremisme

Til brug for arbejdet i infohusene er der udviklet et værktøj til systematisk og ensartet vurdering af bekymringer om ekstremisme. Værktøjet giver de deltagende myndigheder et fælles sprog og en fælles systematik til at foretage vurderingen af borgerens risiko, ressourcer og behov. Derved skaber vurderingen grundlag for at tilbyde borgeren en passende støtte til at gøre sig fri af ekstremisme og risikoadfærd, hvor dette er relevant.

Se vurderingsværktøjet her.

Infohusene bygger videre på de myndighedssamarbejder, som i bredere forstand forebygger kriminalitet og hviler således på over 40 års erfaring med forebyggende samarbejde på tværs af myndigheder. De almindelige kriminalitetsforebyggende samarbejder omfatter:

• SSP – et samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi
• PSP – et samarbejde mellem psykia­trien, sociale myndigheder og politi
• KSP – et samarbejde mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi

For SSP-, PSP- og KSP-medarbejderne indgår involvering i ekstremisme som bekym­ringsparameter for risikoadfærd på linje med for eksempel butikstyveri, udadre­agerende adfærd og misbrugsproblemer. Medarbejderne benytter endvidere i vid udstrækning eksisterende social- og sundhedsfaglige metoder til også at forebygge de negative konsekvenser ved ekstremisme.

98 kommuner

Kommunerne skal efter barnets lov §15, stk. 3 udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres.

Efter lov om social service har kommunerne endvidere et ansvar for at afhjælpe særlige sociale problemer hos voksne, hvilket i nogle tilfælde indebærer, at kommunen iværksætter tiltag for at forebygge eller afhjælpe de negative konsekvenser af ekstremisme. Efter lovens § 12b skal kommunerne sørge for, at borgere har mulighed for gratis, målrettet rådgivning, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for at blive radikaliserede eller ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø, ligesom de skal overveje, om den pågældende har behov for yderligere støtte.

Kommunerne kan også anvende andre lovgivninger for at hjælpe den enkelte borger, navnlig lov om aktiv beskæftigelse. Kommunerne har desuden ansvaret for den brede, opbyggende indsats i dagtilbud og skoler, blandt andet i kraft af folke- og friskolelovgivningens krav om, at skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre.

12 politikredse

Politiet har efter lov om politiets virksomhed blandt andet til opgave ”at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed”. Når politiet får kendskab til, at personer har begået eller er i risiko for at begå kriminalitet med ekstremistisk motiv, har de derfor et ansvar for at gribe ind og sikre iværksættelse af egnede tiltag.

Fem regioner – navnlig behandlingspsykiatrien

Regionerne har ansvaret for sygehus­væsenet og praksissektoren. Sundheds­faglige institutioner har som alle andre institutioner med borgerkontakt et an­svar for at være opmærksom på bekym­ringstegn i forbindelse med ekstremisme samt kende til de hand­lemuligheder og meldeveje, der knytter sig hertil. Behandlingspsy­kiatrien og traumebehandling er områ­der, hvor der kan være særlig grund til at være opmærksom på bekymringstegn. Af samme årsag er psykiatrien en naturlig deltager i infohusenes kriminalpræventive myndighedssamarbejde.

Nationale og landsdækkende aktører

En række nationale myndigheder spiller en selvstændig rolle i det forebyggende arbejde eller understøtter den lokale forebyggelsesindsats. Blandt de væsentligste nationale aktører er:

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme er en statslig myndighed, der dels skal forebygge og modvirke ekstremisme i Danmark, både nationalt, lokalt, online og uden for landets grænser, dels indhente baggrundsoplysninger om forskellige lande og hændelser.

Læs mere om Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme

Læs mere om Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremismes indsatser

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

PET har siden 2007 haft et forebyg­gelsescenter, som er ansvarlig for at iværksætte og gennemføre initiativer og projekter, der i samarbejde med relevante aktører skal forebygge voldelig ekstre­misme. Indsatserne er drevet af efterretninger og baseret på trusler og inddrager erfaringer fra terrorsager, efter­forskninger m.v.

PET’s tidligt forebyggen­de arbejde har tre hovedspor:

• ”Outreach” og dialog med civilsamfund
• Opbygning af kapacitet og viden hos professionelle faggrupper
• Exit-programmer målrettet personer, der allerede er en del af et ekstremistisk miljø.

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen arbejder med fore­byggelse af ekstremisme i de danske fængsler og Kriminalforsorgens øvrige institutioner.  Det sker blandt andet gennem uddannelse af personalet i opmærksomhed på bekymringstegn, procedurer for indberetning samt mentor- og andre pædagogiske eller socialfaglige pro­grammer. Kriminalforsorgen har et særligt fokus på samarbejdet med andre myndigheder, herunder ud­veksling af oplysninger ved indsættelse og løsladelse. Kriminalforsorgen deltager derfor også i infohusene, de kriminalpræventive samarbejder til forebyggelse af ekstremisme, når dette er relevant.

Rigspolitiet

Rigspolitiet, Center for Politifaglig Styring, understøtter politikredsene og de centrale beslutningsfora i forbindelse med Rigspolitiets rammesætning af den operative opgaveløsning. Centret følger op på politikredsenes opgaveløsning for så vidt angår den operative kernedrift og udlagte opgaver og identificerer og prioriterer fremtidige tværgående udviklingsbehov i forhold til den fælles styring af politiets operative opgavevaretagelse. Centret understøtter desuden interne og eksterne aktører med viden og sikrer koordination og udmøntning i forhold til strategiske indsatser og mål.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) tilbyder skoler og institutioner råd og vejledning om forebyggelse af parallelssamfundsrelaterede udfordringer, herunder for eksempel arbejdet med kontroversielle emner, kritisk tænkning og social kontrol.

Kontakt  styrelsens læringskonsulenter på stuk.cks@stukuvm.dk.

Hotline mod radikalisering

Hotline mod radikalisering er et samlet nationalt kontaktpunkt, hvor alle kan henvende sig, hvis de har bekymringer om konkrete enkeltpersoners involvering i ekstremisme. Henvendelsen kan eventuelt ske anonymt. Det gælder både hvis man er bekymret for, at nogen man kender er involveret i ekstremisme, eller hvis man selv er det. Hotlinen er bemandet med erfarne medarbejdere og bistår med kvalificeret rådgivning. Hvis det er relevant, henviser hotlinen videre til lokale myndigheder, hvor henvenderen eller borgeren, som bekymringen drejer sig om, har bopæl. Den nationale hotline drives i et samarbejde mellem Infohus Aarhus (Aarhus Kommune og Østjyllands Politi) og Københavns Kommunes enhed til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering (VINK).

Læs mere på siden Er du bekymret?

Besøg Hotline mod radikaliserings hjemmeside (nyt vindue)

VISO, Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation

VISO under Social- og Indenrigsministeriet leverer rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan rådgive i konkrete enkeltsager (sager om navngivne enkeltpersoner), herunder også i sager, hvor der er en bekymring om ekstremisme.

Læs mere om VISO (nyt vindue)