Gå til indhold
Forside » Tilbud og værktøjer » Relevant lovgivning for forebyggelse af ekstremisme

Lovgivning

Her kan du få overblik over den mest relevante lovgivning i relation til forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme. Der vil løbende blive tilføjet relevant lovgivning til siden.

Udfordringerne fra ekstremisme er langt bredere end det, der er relateret til vold, terrorisme og andre kriminelle handlinger. Ekstremisme er også til skade for menneskers sociale trivsel og demokratiske dannelse og for samfundet som helhed. Her har kommunerne og andre samfundsaktører et vigtigt ansvar for at forebygge, og der findes en bred vifte af love og bestemmelser, som er relevante i denne indsats.

Denne oversigt over relevant lovgivning er ikke nødvendigvis udtømmende, men vil blive søgt opdateret og udbygget løbende. Lovgivningen er ikke gengivet i sin fulde ordlyd, men i forkortet form, og der henvises derfor til selve lovteksterne for en mere forpligtende beskrivelse.

Find lovgivningen på retsinformation.dk

Barnets lov: Lovpligtigt beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme blandt børn, unge og deres familier

Efter barnets lov §15, stk. 3 skal kommunerne udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Barnets lov indeholder også et lovkrav om beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt børn, unge og deres familier. Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme anbefaler, at de to beredskaber udarbejdes i adskilte dokumenter, da der er tale om to forskellige fagområder med hver deres metoder, organisering og sagsgange.

Lovkravet om beredskab omfatter børn, unge og deres familier. Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme anbefaler, at beredskaberne også omfatter voksne over 18 år for at sikre en helhedsorienteret tilgang.

Centeret tilbyder rådgivning om udarbejdelse af et beredskab til forebyggelse af ekstremisme, eventuelt i form af hjælp til at revidere eksisterende handlingsplaner eller beredskaber.

Læs mere om centerets rådgivningstilbud her

Retsplejelovens muligheder for udveksling af oplysninger i de kriminalpræventive samarbejder, infohusene

Bekymringer om personers mulige risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv vurderes i infohus kommune, hvor politi, kommuner, Kriminalforsorgen, psykiatrien og andre myndigheder har mulighed for at udveksle oplysninger under retsplejelovens § 115, der lyder således (uddrag):

”Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til

1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet),

2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller

3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet)”

Retsplejeloven suppleres af lovgivningen om databeskyttelse, det vil sige EU’s generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) samt den danske databeskyttelseslov.

Justitsministeriet udarbejdet Vejledning om udveksling af personoplysninger som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme – med særligt fokus på infohusene. Vejledningen beskriver det juridiske grundlag for at dele personoplysninger i det kriminalitetsforebyggende samarbejde på tværs af myndigheder i infohusene. Find vejledningen her (pdf) (nyt vindue)

Formålet med myndighedernes samarbejde i infohuset er at afgøre, om bekymringen er begrundet samt i de relevante tilfælde også at skabe et grundlag for tilrettelæggelse af tilbud eller foranstaltninger, der kan hjælpe borgeren til at holde sig fri af risikoadfærd. Læs mere om infohusene her

Bekymringer om ekstremisme tilgår infohusene på mange forskellige måder. Læs mere om henvendelse ved bekymring om ekstremisme

Lovgivning om tilbud og foranstaltningsmuligheder: barnets lov, serviceloven, lov om aktiv beskæftigelse og vejledningsloven

I de tilfælde, hvor der er behov for tilbud og foranstaltninger til borgerne, vil kommunernes pligter og muligheder efter lovgivningen ofte være af central betydning.

Kommunerne har efter barnets lov (BAL) § 9 et ansvar for at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever under. Dette ansvar for børn og unges udvikling og trivsel indbefatter også den tidlige forebyggelse af sociale problemer, herunder de negative konsekvenser ved ekstremisme.

Tilsvarende for borgere over 18 år indgår forebyggelsen af negative konsekvenser ved ekstremisme i det socialfaglige og kriminalpræventive arbejde samt i de beskæftigelsesrettede tilbud. Dette sker gennem kommunernes ansvar for at forebygge ved at anvende lov om social service (SEL) og lov om aktiv beskæftigelse (LAB). Et tilbud efter LAB kan være en hjælp til at forhindre, at en borger bliver tilknyttet uhensigtsmæssige fællesskaber, herunder ekstremistiske fællesskaber.

Lov om vejledning om uddannelse og erhverv (vejledningsloven) samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. rummer også et relevant perspektiv i forebyggelsen af negative konsekvenser ved ekstremisme. Fokus i vejledningsloven er på at hjælpe unge med at finde en retning i livet og at hjælpe unge, som har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.

Nedenstående oversigt viser en række lovbestemmelser, som kan være relevante for at iværksætte tilbud eller foranstaltninger, der kan afhjælpe og forebygge de negative konsekvenser forbundet med ekstremisme:

Under 18 år

Over 18 år

Rådgivning (BAL § 29-30)

Ungestøtte (BAL kap. 13)

Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse (BAL §§ 18-22)

Rådgivning (SEL § 10)

Børnefaglig undersøgelse uden samtykke (BAL § 23)

Rådgivning (SEL § 12 b)

Støttende indsatser (BAL § 32)

Mentor (SEL § 12 b)

Forældrepålæg (BAL § 38)

Mentorstøtte (LAB kap. 9 b)

Ungepålæg (BAL § 39)

Vejledning og opkvalificering (LAB kap. 10)

Netværkssamråd (BAL § 130)

Virksomhedspraktik (LAB kap. 11)

Udslusning (BAL § 131)

Ansættelse med løntilskud (LAB kap. 12)

Anbringelse uden samtykke (BAL § 47)

Koordinerende sagsbehandler LAB (LAB § 18 a)

Uddannelsesvejledning (vejledningsloven § 2 a)

For den mere konkrete anvendelse af BAL, SEL, LAB og vejledningsloven, henvises til de relevante love og vejledninger.

Lovgivning på skoleområdet

Lovgivningen på skoleområdet er relevant for det forebyggende arbejde i bredeste forstand. Det fremgår af folkeskoleloven §1, stk. 3, at:

”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Tilsvarende bestemmelser kan findes i lovgivningen, der regulerer de frie grundskoler og ungdomsuddannelserne.

Dette forpligter i vidt omfang grundskolen og ungdomsuddannelserne til at understøtte børn og unges dannelse til medborgere i et demokratisk samfund – og derved også at forebygge ekstremisme og unges involvering i antidemokratiske fællesskaber.

Lov om elever og studerendes undervisningsmiljø

Det fremgår af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø §1, stk. 1, at:

Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

Læs mere om skole- og undervisningsområdet hos Børne- og Undervisningsministeriet (nyt vindue)

Folkeoplysningsloven – kommunal støtte til foreninger

Efter folkeoplysningsloven fastsætter og fordeler kommunalbestyrelsen årligt en beløbsramme til blandt andet det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 4a, at folkeoplysende foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven. Ifølge § 4a kan kommunerne heller ikke på andet grundlag end folkeoplysningsloven, herunder efter kommunalfuldmagtsreglerne, yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i forlængelse af denne lovbestemmelse udarbejdet en guide om krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen.

Find Center for Frivilligt Socialt Arbejdes guide her (nyt vindue).

Straffeloven

Hadforbrydelser

Det fremgår af straffelovens § 81 nr. 6, at det ved fastsættelsen af straf i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, ”at gerningen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende”. Straffelovens § 81 nr. 7 gør det endvidere til en skærpende omstændighed, ”at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat.”

Endvidere fremgår det af straffelovens § 266 b, at ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at ”Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.”

Find Rigspolitiets årsrapporter om hadforbrydelser (nyt vindue)

Find information om hadforbrydelser hos det Kriminalpræventive Råd (nyt vindue)

Handlinger der fremmer terrorisme

Efter straffelovens § 114 e er det strafbart at”fremme virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning”, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens terrorbestemmelser. Det kunne for eksempel være at ”forherlige terror” på skrift, i tale, med film og billeder eller gennem andre ytringer, for eksempel ved at udgive eller dele indhold på sociale medier.

Det tidligere Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme har udarbejdet en pjece til fagprofessionelle om unges deling af ekstremistisk propaganda og andet problematisk indhold på sociale medier. Find pjecen her.

Støtte til terrorisme

Det er i langt de fleste tilfælde godt og prisværdigt, når borgere støtter forskellige formål med penge m.v. – men der er også tilfælde, hvor borgerne kan komme i konflikt med loven. Efter straffelovens § 114 er der strafbart at indsamle eller give penge, skaffe lån eller donere ting af værdi til en person, organisation, gruppe eller sammenslutning, der støtter eller begår terrorhandlinger, samt at støtte projekter, der indirekte kan være et led i opbygningen af en terrorgruppe.

Det er ikke altid nemt for den enkelte borger eller forening at gennemskue, hvornår man er i risiko for at bryde loven. Politiets Efterretningstjeneste, PET har derfor udarbejdet pjecen ”Dit bidrag kan misbruges”. Find pjecen her.

Fremmedkrigere

På baggrund af det store antal unge mennesker fra Danmark, der rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat i 2012-2017, er der blevet der indført en række bestemmelser med det formål, at hindre danske statsborgere og folk med bopæl i Danmark i at tilslutte sig terrorgrupper eller rejse til konfliktzoner i udlandet.

Ifølge straffelovens § 101a kan det således straffes med fængsel i op til 16 år at hverve andre eller selv at tilslutte sig en fjendtlig styrke, der kæmper mod den danske stat i en konflikt, som Danmark deltager i.

Straffelovens § 114j kriminaliserer endvidere udrejse til- og ophold i konfliktzoner uden forudgående tilladelse, medmindre indrejsen og opholdet sker som led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv. Listen over områder med indrejseforbud er reguleret ved lov. Få mere at vide om indrejseforbud på politiets hjemmeside her (nyt vindue)

Udrejse til og ophold i konfliktområder kan også medføre sanktioner efter andre love som indfødsretsloven, pasloven, lov om social pension og udlændingeloven. Læs mere nedenfor.

Indfødsretsloven

Efter indfødsretslovens § 8b, stk. 3 kan en fremmedkriger fratages sit danske statsborgerskab, medmindre personen derved bliver statsløs.

Pasloven

Efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, er det muligt at inddrage eller tilbageholde et pas, hvis der er grund til at antage, at en dansk statsborger vil rejse til udlandet for at deltage i handlinger, der kan skade den danske stat eller udgøre en trussel for den offentlige orden. Afgørelsen er gyldig i et år.

Lov om social pension

Efter en række bestemmelser i lov om social pension, kan myndighederne stoppe for udbetalingen af offentlige ydelser til personer, hvor politiet har truffet afgørelse om at inddrage passet efter Paslovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Udlændingeloven

Bortfald af opholdstilladelse og indrejseforbud

Efter udlændingelovens § 21b kan udenlandske statsborgeres opholdstilladelse i Danmark bortfalde, hvis den pågældende er udrejst af Danmark og der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i handlinger, der kan skade den danske stat eller udgøre en trussel for den offentlige orden. Såfremt opholdstilladelsen bortfalder efter udlændingelovens § 21b, stk. 1, meddeles der indrejseforbud for bestandigt.

Hvis Udlændingestyrelsen eller politiet bliver bekendt med, at en person med opholdstilladelse i Danmark har til hensigt at rejse til udlandet for at deltage i handlinger, der kan skade den danske stat eller udgøre en trussel for den offentlige orden, kan Udlændingestyrelsen udstede et vejledningsbrev om konsekvenserne ved at udrejse.

Den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere

Udlændingeloven indeholder bestemmelser (§ 29c) om en liste over udenlandske religiøse forkyndere, som er udelukket fra at indrejse i Danmark af hensyn til den offentlige orden. En udlænding fra et tredjeland, der er optaget på den nationale sanktionsliste, må ikke indrejse eller opholde sig i Danmark eller i et andet Schengenland. Indrejseforbuddet gælder, så længe udlændingen er optaget på listen. Optagelse på listen sker for to år ad gangen. Hvis en udlænding på listen alligevel indrejser til Danmark, kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel i op til tre år. Man vil også kunne straffes, hvis man hjælper en person på listen med ulovligt at indrejse eller opholde sig i Danmark. Læs mere på www.us.dk

Lov om forbud mod modtagelse af donationer fra visse fysiske og juridiske personer

Lovens formål er at modvirke, at fysiske og juridiske personer, herunder udenlandske statslige myndigheder og statsligt styrede organisationer og virksomheder, kan modarbejde eller underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved at give donationer til personer og organisationer i Danmark. Det er udlændinge- og integrationsministeren, der beslutter, om en person skal optages på forbudslisten mod modtagelse af donationer. Den, som modtager en eller flere donationer fra en fysisk eller juridisk person, som er optaget på forbudslisten, kan under visse betingelser straffes med bøde eller blive dømt til at returnere donationen. Læs mere på www.us.dk

Sidst opdateret 29/02 2024