Anbefalinger og skabeloner til kommunalt beredskab til forebyggelse af ekstremisme

Siden omhandler:

1. De overordnede rammer for det kommunale beredskab
2. Sammenhængen mellem infohussamarbejdet og kommunens sociale myndighedsopgaver
3. Temaer i det kommunale beredskab
4. Processen med at udvikle det kommunale beredskab

For at gøre det lettere at udarbejde et skriftligt beredskab har CDE endvidere udviklet en skabelon til beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme.

Download skabelonen her

CDE har også udviklet en skabelon til ”action card”, det vil sige en kort tekst, henvendt til kommunens fagpersonale, som beskriver bekymringstegn og henvendelsesmuligheder i til fælde af, at en medarbejder har en bekymring for, at en eller flere borgere kan være involveret i ekstremisme.

Download skabelonen her

Endelig tilbyder CDE rådgivning, der kan understøtte den enkelte kommune i udarbejdelsen af et beredskab til forebyggelse af ekstremisme, eventuelt i form af hjælp til at revidere eksisterende handlingsplaner eller beredskaber.

Læs mere om centerets rådgivningstilbud her

1. De overordnede rammer for det kommunale beredskab

Efter barnets lov §15, stk. 3 skal kommunerne udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Barnets lov indeholder også et lovkrav om beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt børn, unge og deres familier.

• CDE anbefaler, at de to beredskaber udarbejdes i adskilte dokumenter, da der er tale om to forskellige fagområder med hver deres metoder, organisering og sagsgange.

Lovkravet om beredskab omfatter børn, unge og deres familier. Kommunerne har imidlertid efter lov om social service et ansvar for at afhjælpe særlige sociale problemer hos voksne, hvilket i nogle tilfælde indebærer, at kommunen skal iværksætte tiltag for at forebygge eller afhjælpe de negative konsekvenser af ekstremisme. Efter servicelovens § 12b skal kommunerne endvidere sørge for, at borgere har mulighed for gratis, målrettet rådgivning, hvis de henvender sig, fordi de er i risiko for at blive radikaliserede eller ønsker hjælp til at forlade et ekstremistisk miljø, ligesom de skal overveje, om den pågældende har behov for yderligere støtte.

• CDE anbefaler, at beredskaberne også omfatter voksne over 18 år for at sikre en helhedsorienteret tilgang.

I Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov findes en række yderligere anvisninger omkring udmøntning af de kommunale beredskaber. Blandt andet fremgår det af vejledningen, at beredskabet:

• ”skal omfatte hele kommunens børne- og ungeområde og bør være koordineret på tværs af disse sektorer og med kommunens forvaltninger, afdelinger samt med andre relevante myndigheder som f.eks. politi, sundhedsvæsen, krisecentre, psykiatrien m.fl.”
• ”skal understøtte, at en konkret sag, hvor der er viden om eller bekymring for, at et barn eller en ung er (…) i risiko for ekstremisme, bliver behandlet kvalificeret i kommunens institutioner m.v. samt i kommunens forvaltning.”
• ”skal understøtte, at det kommunale fagpersonale, der er beskæftiget på børne- og ungeområdet, er i stand til tidligt at opspore tegn på (…) ekstremisme.”
• ”skal understøtte, at fagpersonerne har kendskab til, hvordan de skal forebygge og handle i disse situationer samt, hvor de kan søge hjælp og rådgivning.”
• ”bør omfatte eksterne samarbejdspartnere som f.eks. de regionale sikkerhedskonsulenter og politiet, herunder gennem det lokale infohus-samarbejde.
• ”bør beskrive, hvordan sager om ekstremisme forebygges, opspores og håndteres”. Dette omhandler eksempelvis:
  - ”At der i beredskabet beskrives klare procedurer for, hvordan fagpersoner skal handle ved viden eller mistanke om ved tegn på ekstremisme hos barnet eller den unge eller dennes familie eller nære relationer, samt hvordan der skal handles afhængig af den tilgængelige viden, og hvem mistanken eventuelt retter sig mod.”
  - ”Ved bekymring for ekstremisme skal det fremgå, hvordan infohus-samarbejdet inddrages. Eksempelvis kan beredskabet angive, hvordan fagpersoner skal arbejde med at forebygge (…) ekstremisme.”
  - ”Beredskaberne kan (…) tydeliggøre, hvilke forebyggende tilbud der kan anvendes i grundskolen, som eksempelvis undervisning i demokratisk dannelse, rettigheder og ligestilling, samt hvordan civilsamfundet kan bidrage til det tidligt forebyggende arbejde.”
  - ”Beredskaberne kan også beskrive, hvornår og hvordan fagpersoner skal indgive underretning til den kommunale forvaltning efter reglerne i § 133, samt hvad en underretning skal indeholde.”

Læs mere i vejledningen, særligt afsnit 69 – 85. Find vejledningen på Retsinformation her

2. Sammenhængen mellem infohussamarbejdet og kommunens sociale myndighedsopgaver

Det fremgår af vejledningen om generelle bestemmelser i barnets lov, at ved bekymring for ekstremisme skal det fremgå i det skriftlige kommunale beredskab, hvordan infohussamarbejdet inddrages i beredskabet.

Infohussamarbejdet er et kriminalpræventivt myndighedssamarbejde mellem kommune, politi, kriminalforsorg, psykiatri m.fl., der har til formål at forebygge kriminalitet med ekstremistisk motiv. En central del af infohussamarbejdet er ”infohus kommune”, som er et samarbejdsforum mellem kommunen, politiet og eventuelt andre myndigheder, der aktiveres, når der er bekymring for, om en borger er i risiko for at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv.

Drøftelsen i infohus kommune sker inden for rammerne af retsplejelovens muligheder for at udveksle personoplysninger for at forebygge kriminelle handlinger (§115). Det overordnede formål er at vurdere bekymringen på tværs af flere myndigheder og fagligheder for derved at belyse en bekymrings elementer, omfang og alvorsgrad. I de tilfælde, hvor borgeren vurderes at være i risiko, gennemfører myndighederne i infohus kommune også en analyse af ressourcer og behov hos borgeren. Den samlede analyse danner grundlag for anbefalinger om, hvordan borgen kan hjælpes til en mere velfungerende tilværelse. Der træffes ikke afgørelser i infohus kommune, men de relevante myndigheder (ofte kommunen som social myndighed) iværksætter efterfølgende foranstaltninger og tiltag i eget regi.

Læs mere om infohussamarbejdet her

Bekymringer om ekstremisme skal i nogle tilfælde tillige håndteres i det socialfaglige myndighedssystem, blandt andet fordi et barn eller en ungs sundhed eller udvikling kan være i fare, når barnet eller den unge lever eller færdes i et ekstremistisk miljø. Dette aktiverer den sociale underretningspligt (barnets lov § 135) og den skærpede underretningspligt for offentligt ansatte (barnets lov § 133). I forlængelse heraf kan der i nogle tilfælde også være behov for en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov (hhv. §§ 19 og 20) samt eventuelt støttetilbud eller andre indsatser (barnets lov kapitel 4). Dertil kommer, at kommunen efter lov om social service skal sørge for gratis, målrettet rådgivning ved sociale problemer, herunder borgeres involvering i ekstremisme (serviceloven § 12 b).

Der er således en vigtig sammenhæng mellem infohussamarbejdet og kommunens generelle socialfaglige myndighedsopgaver, som der bør tages højde for ved udformningen af det kommunale beredskab. Navnlig bør det sikres, at alle bekymringer om ekstremisme bliver vurderet sammen med politiet og andre relevante myndigheder i infohus kommune, og at de nødvendige socialretlige og -faglige skridt bliver taget i alle bekymringstilfælde, herunder relevante sagsskridt efter barnets lov, serviceloven m.v.

CDE anbefaler:

•  At kommunens sociale myndighedsopgave vedrørende personer i risiko for ekstremisme koordineres tæt med infohussamarbejdet, herunder at alle bekymringer om ekstremisme bliver vurderet i infohus kommune. Den konkrete løsning på dette vil naturligvis afhænge af, hvordan den enkelte kommune organiserer sig.
• At der - separat fra kommunens skriftlige beredskab – udvikles en synlig og brugerorienteret kommunikation til borgerne om, hvor de kan henvende sig med deres viden eller bekymring om ekstremisme.

NB: I tilfælde, hvor der er konkret viden eller mistanke om kriminelle handlinger, samt tilfælde, hvor borgeres sikkerhed i fare, bør politiet kontaktes.

3. Temaer i det kommunale beredskab

Et skriftligt beredskab er rammesættende og retningsgivende for, hvordan den enkelte kommune ønsker at forebygge ekstremisme, og indholdet vil kunne variere fra den ene kommune til den anden.

CDE anbefaler, at kommunerne overvejer følgende tematikker i beredskabet:

• Vision og formål: Hvad er kommunens vision for at forebygge ekstremisme? Hvordan hænger det sammen med andre politikker i kommunen? Hvad er de konkrete mål, og hvor er opgaven forankret i kommunen?
• Organisering: Hvordan er beredskabet organiseret i kommunen? Hvem kan henvende sig til infohuset med en bekymring? Hvilke myndigheder indgår i vurderingen af bekymringer? Hvordan håndteres underretninger relateret til ekstremisme?
• Indsatser: Hvilke indsatser har kommunen til at forebygge, opspore og håndtere ekstremisme? Dette omfatter både de tidligt forebyggende og opbyggende indsatser i fx skoler og dagtilbud og de særlige støttetilbud og foranstaltninger for personer i risiko, herunder både indsatser over for den enkelte borger og indsatser over for borgerens omgivelser.
• Kommunikation og opkvalificering: Hvordan vil kommunen understøtte, at relevante fagpersoner har kendskab til, hvordan de tidligt kan opspore tegn på ekstremisme og får kendskab til, hvordan de forebygger og handler i disse situationer? Hvordan vil kommunen sikre, at borgerne mere generelt får kendskab til relevante handle- og henvendelsesmuligheder?

4. Processen med at udvikle det kommunale beredskab

Til processen med at udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af ekstremisme kan det være relevant med:

• Tidlig og kontinuerlig ledelsesmæssig involvering.
• En tovholder og skribent, som har en gennemgående rolle i processen.
• Involvering af relevante kommunale myndighedsområder for at understøtte en helhedsorienteret opbakning og ejerskab til beredskabet.