Hvem gør hvad i Danmark?

Her kan du læse om, hvordan den danske forebyggelsesmodel er organiseret, både lokalt, regionalt og nationalt.

Der er i Danmark gennem flere år opbygget et solidt samarbejde på tværs af myndigheder for at forebygge de negative konsekvenser af ekstremisme – fra terror, vold og andre ulovligheder til social mistrivsel. Samarbejdet involverer i et vist omfang også civile aktører og foregår på både lokalt, regionalt og nationalt plan. Nogle af de væsentligste aktører er beskrevet her.

Lokale og regionale aktører

Infohusene og de kriminalpræventive myndighedssamarbejder

Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum, hvor de centrale aktører er tovholdere fra politi og kommune, der arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Derudover indgår også Kriminalforsorgen, psykiatrien og andre relevante myndigheder i samarbejdet.

Der er udarbejdet en egentlig model for samarbejdet i infohusene for at sikre den fortsatte udvikling og forankring. Modellen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, Politiets Efterretningstjenestes Forebyggelsescenter og Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter.

Hent Samarbejdsmodel for infohuse her (pdf) (nyt vindue).

Infohusene består af to elementer: 

  • Et infohus netværk i hvert af landets 12 politikredse. Her kan politi, kommunerne i regionen samt andre aktører – herunder også nationale aktører – udveksle viden og drøfte bekymrende tendenser på et generelt niveau.
  • Et infohus kommune, som er et samarbejdsforum mellem en borgers bopælskommune og den relevante politikreds. Infohus kommune samles, når der er bekymring for om en borger er i risiko for over tid at begå kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv. Det overordnede formål er at vurdere bekymringen på tværs af kommune og politi og andre relevante myndigheder. De respektive myndigheder iværksætter efterfølgende foranstaltninger og tiltag i eget regi. Der træffes derfor ikke myndighedsbeslutninger i infohus kommune.

Infohus kommune etableres således ad hoc ved en konkret bekymring. Denne kan for eksempel være indkommet fra en borger via Hotline mod radikalisering, kommunen eller politiet. Drøftelsen i infohus kommune sker indenfor rammerne af retsplejelovens muligheder for at udveksle personoplysninger for at forebygge kriminelle handlinger. 

Til brug for arbejdet i infohusene er der udviklet et værktøj til systematisk og ensartet vurdering af bekymringer om ekstremisme. Værtøjet giver de deltagende myndigheder et fælles sprog og en fælles systematik til at foretage vurderingen af borgerens risiko, ressourcer og behov. Derved skaber vurderingen grundlag for at tilbyde borgeren en passende støtte til at gøre sig fri af ekstremisme og risikoadfærd, hvor dette er relevant. Se vurderingsværktøjet her.

Infohusene bygger videre på de myndighedssamarbejder, som i bredere forstand forebygger kriminalitet og hviler således på over 40 års erfaring med forebyggende samarbejde på tværs af myndigheder. De almindelige kriminalitetsforebyggende samarbejder omfatter:

  • SSP – et samarbejde mellem skoler, sociale myndigheder og politi
  • PSP – et samarbejde mellem psykia­trien, sociale myndigheder og politi
  • KSP – et samarbejde mellem Kriminalforsorgen, sociale myndigheder og politi

For SSP-, PSP- og KSP-medarbejderne indgår involvering i ekstremisme som bekym­rings-parameter for risikoadfærd på linje med for eksempel butikstyveri, udadre­agerende adfærd og misbrugsproblemer. Medarbejderne benytter endvidere i vid udstrækning eksisterende social- og sundhedsfaglige metoder til også at forebygge de negative konsekvenser ved ekstremisme.

98 kommuner

Kommunerne har efter lov om social service et ansvar for at sikre børn og unges trivsel og udvikling samt afhjælpe særlige sociale problemer hos voksne. Dette vil i nogle tilfælde indebære, at kommunen iværksætter tiltag for at forebygge eller afhjælpe de negative konsekvenser af ekstremisme. Kommunerne kan også anvende andre lovgivninger for at hjælpe den enkelte borger, navnlig lov om aktiv beskæftigelse.  Kommunerne har desuden ansvaret for den brede, opbyg­gende indsats i dagtilbud og skoler, blandt andet i kraft af folke- og friskolelovgivnin­gens krav om, at skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre.

Læs mere om kommunernes ansvar og muligheder i Håndbog til kommuner om forebyggelse af ekstremisme.

12 politikredse

Politiet har efter lov om politiets virksomhed blandt andet til opgave ”at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed”. Når politiet får kendskab til, at personer har begået eller er i risiko for at begå kriminalitet med ekstremistisk motiv, har de derfor et ansvar for at gribe ind og sikre iværksættelse af egnede tiltag.

Fem regioner – navnlig behandlingspsykiatrien

Regionerne har ansvaret for sygehus­væsenet og praksissektoren. Sundheds­faglige institutioner har som alle andre institutioner med borgerkontakt et an­svar for at være opmærksom på bekym­ringstegn i forbindelse med ekstremisme samt kende til de hand­lemuligheder og meldeveje, der knytter sig hertil. Behandlingspsy­kiatrien og traumebehandling er områ­der, hvor der kan være særlig grund til at være opmærksom på bekymringstegn. Af samme årsag er psykiatrien en naturlig deltager i infohusenes kriminalpræventive myndighedssamarbejde.

Nationale og landsdækkende aktører

En række nationale myndigheder spiller en selvstændig rolle i det forebyggende arbejde eller understøtter den lokale forebyggelsesindsats. Blandt de væsentligste nationale aktører er:

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme understøtter det forebyggende arbejde blandt kommuner, kriminalpræventive samarbejder, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer, foreningslivet m.v. Centeret tilbyder således rådgivning og opkvalificering til kommuner og andre aktører, som oplever konkrete udfordringer med ekstremisme eller ønsker at udvikle forebyggende handlingsplaner og beredskaber. Centeret er også ansvarligt for den løbende udvikling af nye tiltag, metoder og værktøjer til at forebygge ekstremisme, både lokalt og online. I samarbejde med PET og Rigspolitiets Forebyggelses Center (NFC) driver centeret desuden en styregruppe og et sekretariat, som understøtter infohusene og de kriminalpræventive samarbejder med værtøjer og løbende opkvalificering.

Læs mere om Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes indsatser her.

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

PET har siden 2007 haft et forebyg­gelsescenter, som er ansvarlig for at iværksætte og gennemføre initiativer og projekter, der i samarbejde med relevante aktører skal forebygge voldelig ekstre­misme. Indsatserne er drevet af efterretninger og baseret på trusler og inddrager erfaringer fra terrorsager, efter­forskninger m.v.

PET’s tidligt forebyggen­de arbejde har tre hovedspor:

-        ”Outreach” og dialog med civilsamfund

-        Opbygning af kapacitet og viden hos professionelle faggrupper

-        Exit-programmer målrettet personer, der allerede er en del af et ekstremistisk miljø.

Kriminalforsorgen

Kriminalforsorgen arbejder med fore­byggelse af ekstremisme i de danske fængsler og Kriminalforsorgens øvrige institutioner.  Det sker blandt andet gennem uddannelse af personalet i opmærksomhed på bekymringstegn, procedurer for indberetning samt mentor- og andre pædagogiske eller socialfaglige pro­grammer. Kriminalforsorgen har et særligt fokus på samarbejdet med andre myndigheder, herunder ud­veksling af oplysninger ved indsættelse og løsladelse. Kriminalforsorgen deltager derfor også i infohusene, de kriminalpræventive samarbejder til forebyggelse af ekstremisme, når dette er relevant.

Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC)

Rigspolitiets Nationale Forebyggelse­scenter sætter retning for, understøtter og koordinerer politiets kriminalitetsfore­byggende indsats, herunder indsatser i forhold til SSP-, PSP- og KSP-samar­bejdet. Centeret har blandt andet til opgave at fremme samarbejdet med eksterne aktører samt at udvikle nye metoder og tilgange i politiets forebyggelsesarbejde. NFC indsamler forskningsbaseret viden og best practice og har desuden ansvaret for borgernære politiopgaver, herunder indsatsen i særligt udsatte boligområder og opgaver relateret til politikredsenes lokalpoliti. Det Nationale Exitkontaktpunkt er endvidere forankret i NFC. Kontaktpunktet er et myndigheds­samarbejde mellem Kriminalforsorgen, Kommunernes Landsforening og politiet i forhold til exitindsatsen for personer, der ønsker at forlade rocker- og bande­miljøet.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet understøtter og vejleder kommuner samt grundskoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser i, hvordan de i deres undervisning og anden pædagogiske praksis kan arbejde med demokrati, medborgerskab og fællesskab, styrke alle børn og unges kritiske kompetencer samt håndtere bekymringer knyttet til ekstremisme.

Hotline mod radikalisering

Hotline mod radikalisering er et samlet nationalt kontaktpunkt, hvor alle kan henvende sig, hvis de har bekymringer om konkrete enkeltpersoners involvering i ekstremisme. Henvendelsen kan eventuelt ske anonymt. Det gælder både hvis man er bekymret for, at nogen man kender er involveret i ekstremisme, eller hvis man selv er det. Hotlinen er bemandet med erfarne medarbejdere og bistår med kvalificeret rådgivning. Hvis det er relevant, henviser hotlinen videre til lokale myndigheder, hvor henvenderen eller borgeren, som bekymringen drejer sig om, har bopæl. Den nationale hotline drives i et samarbejde mellem Infohus Aarhus (Aarhus Kommune og Østjyllands Politi) og Københavns Kommunes enhed til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering (VINK)

Læs mere på siden Er du bekymret?

Besøg Hotline mod radikaliserings hjemmeside (nyt vindue)

VISO, Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation

VISO under Social- og Indenrigsministeriet leverer rådgivning på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan rådgive i konkrete enkeltsager (sager om navngivne enkeltpersoner), herunder også i sager, hvor der er en bekymring om ekstremisme.

Læs mere om VISO (nyt vindue)

Sidst opdateret 25/08 2020