Gå til indhold

Pulje til ung-til-ung-dialog

Ung-til-ung-dialog er en indsats, der bygger på erfaringen om, at unge i højere grad engagerer sig i dialog og samfundsrelevante emner, når det er andre unge, der har ansvaret for indhold, rammer og formidling.

Formålet med indsatsen er at styrke unges demokratiske forståelse og handlekraft og herigennem forebygge antisemitisme og andre former for intolerance. Konceptet bidrager derfor bl.a. til at:

  • styrke unges evne til kritisk tænkning
  • fremme refleksion over egne værdier og livsanskuelser
  • understøtte respekt og tolerance – også over for holdninger, der adskiller sig fra de unges egne

Målgruppen for ung-til-ung-dialog er børn og unge på mellem 12 og 25 år. Indsatsen afvikles gennem inddragende workshops på skoler og ungdomsuddannelser i hele landet.

Workshoppene kombinerer forskellige undervisningstilgange, der inkluderer både vidensoplæg, strukturerede samtaler, dilemmaøvelser, videoer mm.

Indsatsen løber i perioden 2026-2029, og der er afsat 0,5 mio. kr. årligt i puljemidler.

Udmønter af puljen

Udmønteren af puljen er Center for Digital Pædagogik (CFDP), som også udmøntede ung-til-ung-puljen i 2024-2025. Det er muligt at booke en gratis ung-til-ung-dialogworkshop til en skole eller ungdomsuddannelse gennem CFDP.

Læs mere på CFDP's hjemmeside her

Sidst opdateret 24/08 2026