Gå til indhold
Forside » Tilbud og værktøjer » Læs om det nationale korps af mentorer og forældrecoaches

Det nationale korps af mentorer og forældrecoaches

Her kan du læse om det særligt uddannede korps af mentorer og pårørende-/ forældrecoaches, korpsets arbejdsmetode og muligheden for lån af en mentor eller coach fra en anden kommune.

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme driver et landsdækkende korps af mentorer og pårørende-/forældrecoaches. Korpset består af ca. 100 aktive mentorer og forældrecoaches fra 23 kommuner, som er særligt uddannet til at arbejde med personer, hvor der er en bekymring i relation til ekstremisme.

Målgruppen for korpsets indsats er borgere, som:

  • færdes i et ekstremistisk miljø
  • viser konkrete bekymringstegn på ekstremisme
  • udviser sårbarhed – psykisk/ og eller social – overfor tiltrækningen til ekstremistiske miljøer og/ eller ideologier
  • er forældre/ pårørende til personer, hvor der er en bekymring i relation til ekstremisme

Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme tilbyder rådgivning og støtte til de deltagende kommuner, som har mentorer og forældrecoaches i korpset, gennem arrangementer for korpset generelt og ud fra lokale behov i de enkelte kommuner. Centeret stiller desuden supervision til rådighed for kopsets deltagere i forbindelse med konkrete mentor- eller forældrecoachforløb.

Hvilken metode anvender korpset?

Det landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches anvender metoden Løsningsfokuseret Arbejde med Tilværelseskompetencer (LAT) i arbejdet med borgere, hvor der er en bekymring i relation til ekstremisme.

Metoden har sit fundament i tre tilgange:

  • Tilværelsespsykologien, som er metodens mindset om at understøtte borgere i at få et bedre greb om egen og fælles tilværelse og derigennem arbejde forebyggende med bekymringen om ekstremisme.
  • Den Løsningsfokuserede Tilgang (LØFT), som danner grundlag for relationsarbejdet mellem mentor/ forældrecoach og borgeren. LØFT er de samtale- og spørgeteknikker, som medvirker til at gøre den tilværelsespsykologiske tilgang til et mindset hos både mentorer, forældrecoaches og borgere.
  • Balanceret Risikovurdering, inspireret af Signs of Safety®, som understøtter mentorer og forældrecoaches i at danne et helhedsorienteret billede af borgerens ressourcer og udfordringer for derved at sætte retning for samarbejdet.

Her kan du downloade vejledninger om anvendelse af LAT-metoden:

Hvordan bliver et forløb sat i gang?

Et forløb med en mentor eller forældrecoach igangsættes som del af en helhedsorienteret indsats overfor en borger. Typisk vil det ske på baggrund af anbefalinger fra infohus kommune, det tværgående myndighedssamarbejde, der vurderer bekymringer om ekstremisme.

Lovgivningsmæssigt kan lov om social service eller lov om aktiv beskæftigelse anvendes til at tilbyde en mentor eller forældrecoach, med det formål give en tidlig og forebyggende indsats til borgeren, hvor der er en bekymring.

Lån en mentor eller forældrecoach

Kommuner, der ikke selv råder over mentorer og pårørende-/forældrecoaches, har mulighed for at låne af de kommuner, der er en del af det korpset..

Dette igangsættes ved at kontakte Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme på +45 72 14 22 14 eller

Sidst opdateret 10/10 2022