Gå til indhold
Forside » Publikationer » Rapport: Køn & ekstremisme – Aktuelle tendenser og tidlig forebyggelse

Rapport: Køn & ekstremisme – Aktuelle tendenser og tidlig forebyggelse

Hvilken rolle spiller køn, herunder maskulinitetsforståelser og kvindeidealer, i ekstremistiske miljøer? Hvordan anvendes køn til at gøre ekstremistiske miljøer attraktive og til at sprede ekstremistisk ideologi i digitale fællesskaber? Og hvad har det af implikationer for forebyggelse af ekstremisme i Danmark?

Det er omdrejningspunktet for denne rapport fra Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE). Rapporten er en af CDE’s publikationer relateret til forebyggelse af ekstremisme og henvender sig til fagprofessionelle inden for området. Formålet med rapporten er at bidrage med konkret og anvendelig viden såvel som anbefalinger, der på forskellige måder kan indgå i det lokale forebyggelsesarbejde og i arbejdet hos andre nationale myndigheder.

Rapporten retter særligt fokus mod ekstrem islamisme, højreekstremisme, ekstrem misogyni, herunder incel-miljøet, og ekstremistisk nihilisme, herunder gore-fællesskaber. De to sidstnævnte kan beskrives som nyere former for ekstremisme, der i stigende grad kan ses som en trussel mod både individets trivsel og samfundets sammenhængskraft. De kan endvidere fungere som en indgang til velkendte former for ekstremisme og digital radikalisering.

Rapporten finder følgende:

  • Radikalisering sker tidligere, hurtigere og mere digitalt
  • Køn har ifølge forskningen afgørende betydning for børn og unges veje ind i ekstreme fællesskaber online.
  • Store dele af det indhold, ekstremistiske miljøer i dag deler online, handler om maskulinitet, kvindeidealer, kønnet had og kønnet voldsfascination. Og køn anvendes desuden i høj grad strategisk i rekruttering såvel som spredning af ekstremistisk ideologi.

Rapporten omhandler også implikationer for forebyggelsesområdet og anbefaler blandt andet:

  • Et øget fokus på børn og unge i den tidlige forebyggelsesindsats.
  • En forebyggelsesindsats, der forstår børn og unges onlinekultur og dertilhørende bekymringstegn
  • En forebyggelsesindsats, der bygger på viden om køn – herunder løbende opkvalificering af alle fagprofessionelle, der arbejder med forebyggelse af ekstremisme.

Hent publikationen

Sidst opdateret 26/02 2026

Publikationsportlet

Udgivelsesår
2026
Forfatter
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme
Udgiver
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme