Fra usikkerhed til ekstremisme: Om hvordan usikkerhed på egen identitet tiltrækker folk til ekstremistiske grupper, forestillinger og identiteter

Denne videnskabelige analyse er blevet udviklet og researchet gennem de seneste 20 år ved hjælp af en socialpsykologisk teori, den såkaldte usikkerhed-identitetsteori [uncertainty-identity theory], som undersøger, hvordan selvusikkerhed motiverer sociale identitetsprocesser og folks dermed forbundne holdninger, værdier,
følelser og adfærdsformer – hvordan folk tænker, føler og agerer omkring medlemmer af deres egen og andre grupper.

Analysen har betydelige implikationer for vores socialpsykologiske forståelse af det, der ofte omtales som “radikalisering” – en proces, hvor folk bliver tiltrukket af ekstremisme og ekstremistiske forestillinger, identificerer sig med ekstremistiske grupper og engagerer sig i ofte fjendtlig og voldelig adfærd. Den beskriver, hvordan selvusikkerheden, især når den betragtes som en trussel mod en selv, styrker præferencen for og identifikationen med fremmedfjendtlige grupper, der har autokratiske ledere og er intolerante over for interne meningsafvigelser.

I denne artikel beskriver Hogg nøgleelementerne i denne usikkerhed-identitetsteori med fokus på dens redegørelse for radikalisering – internalisering af ekstremistiske antagelser, ideologier og identiteter; udøvelse af ekstremistisk og ofte voldelig adfærd og opbakning omkring et kompromisløst og ofte autokratisk lederskab.

Hogg gennemgår også, hvordan usikkerhed danner grobund for fremkomsten af offerfortællinger og konspirationsteorier, afvisning af ekspertviden og objektiv sandhed og en (i vid udstrækning netbaseret) konsolidering af identiteten inden for kommunikationssiloer, der tilfredsstiller folks bekræftelsesbias. På baggrund af denne analyse opstiller Hogg en række generelle socialpsykologiske betragtninger, der vil kunne transformeres til interventioner, der mindsker folks sårbarhed over for radikalisering og voldelig ekstremisme.