Pulje til mønsterskoleprojekt for at forebygge hadforbrydelser
Formålet med initiativet er at styrke skolernes arbejde med intolerance og fjendebilleder på tværs af forskelligheder.
Initiativet ligger i forlængelse af det grundlæggende formål om demokratisk dannelse i folkeskolen.
Projektets primære fokus skal være på at styrke skoleledelsen, lærerne og det pædagogiske personale i at skabe åbenhed, respekt og forståelse for mangfoldighed og diversitet blandt elever, lærerne og skoleledelsen.
Initiativet støtter derfor udvalgte skoler, som skal medvirke til at afprøve et udviklet koncept ved en ekstern leverandør.
Puljen udgør en ansøgningspulje på 1,6 mio. kr. Det forventes at fire skoler vil kunne opnå støtte fra puljen.
Ansøgningsfrist er den 14. juli 2017.