Pulje: Forebyg radikalisering gennem online ung-til-ung kommunikation
Initiativet har til formål at støtte organisationer, foreninger, kommuner, boligselskaber m.v. i at udvikle og udbrede online kommunikative produkter, som skal forebygge og modvirke ekstremisme, radikalisering, hadpropaganda og hadforbrydelser samt styrke gensidig respekt, inklusion og medborgerskab.
Ambitionen er primært at udvikle kommunikationsindsatser for og af unge. Derfor understøttes også lokale arrangementer og opfølgende aktiviteter, der inddrager unge under 30 år i at udvikle og udbrede for eksempel kampagner, ”challenges”, ”hashtags”, blogs, fotoserier, videoer, animationer, quizzer m.v. inden for puljens overordnede formål.
Puljen er tidligere udmeldt og udmeldes nu igen samt én gang i efteråret. Der afsættes i puljen 250.000 kr. i hver ansøgningsrunde. I denne anden ansøgningsrunde er puljen dog forhøjet til 475.000 kr.
Ansøgningsfrist er den 17. august 2018.