Pulje til forebyggelse af radikalisering gennem online ung-til-ung kommunikation
Puljen udbydes af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme
Initiativet har til formål at støtte organisationer, foreninger, kommuner, boligselskaber m.v. i at udvikle og udbrede online kommunikative produkter, som skal forebygge og modvirke ekstremisme, radikalisering, hadpropaganda og hadforbrydelser samt styrke gensidig respekt, inklusion og medborgerskab.
Ambitionen er primært at udvikle kommunikationsindsatser for og af unge. Derfor understøttes også lokale arrangementer og opfølgende aktiviteter, der inddrager unge under 30 år i at udvikle og udbrede for eksempel kampagner, ”challenges”, ”hashtags”, blogs, fotoserier, videoer, animationer, quizzer m.v. inden for puljens overordnede formål.
Puljen udmeldes igen i efteråret og igen to gange i 2018. Der afsættes i puljen 250.000 kr. i hver af de fire ansøgningsrunder.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2017.