Pulje: Forebyg ekstremisme med mentorer og forældrecoaches
Der er godt nyt til kommuner, der har behov for at opkvalificere medarbejdere, så de bliver bedre i stand til at forebygge ekstremisme blandt psykisk sårbare borgere. For Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme melder nu igen puljen ud, hvor kommunale medarbejdere kan blive uddannet som mentorer og forældrecoaches.
Som mentorer og forældrecoach bliver man uddannet i at arbejde med metoden Løsningsfokuseret Arbejde med Tilværelseskompetencer, som blandt andet bygger på den løsningsfokuserede samtale.
Grunduddannelsen tager i alt seks dage og gennemføres på følgende datoer:
- Modul 1: 29-30. april 2019
- Modul 2: 15-16. maj 2019
- Modul 3: 27-28. maj 2019
Uddannelserne gennemføres et sted centralt i landet. Fuld forplejning og indkvartering er inkluderet for kursusdeltagerne.
Læs mere om puljen om mentorer og forældrecoaches her (nyt vindue).