Gå til indhold

Nyhedsbrev nr. 1, 2022

Nyt fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

  • Kursuskataloget for forår/sommer 2022 er på gaden nu. Kataloget byder blandt andet på et kursusforløb om boligområdets ressourcer og udfordringers betydning for unges involvering i problematiske miljøer samt en todages superbrugeruddannelse i vurderingsværktøjet. Du kan også lade dig inspirere til måder at tage bekymringssamtaler med borgere i risiko for ekstremisme eller få viden om aktuelle tendenser og strømninger i danske og internationale miljøer inden for højreekstremisme. Hent kursuskataloget her. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forbindelse med vores kurser, er du velkommen til at sende os en mail på ekstremisme@siri.dk.
  • Nyt forskningsresumé: Vejen ud af kaninhullet. I bogen Escaping the Rabbit Hole beskriver Mike West, hvordan man ved hjælp af en række dialogteknikker kan støtte personer i at gøre sig fri af konspirationsteoretiske miljøer. En række af disse teknikker kan bidrage til det forebyggende arbejde i en dansk sammenhæng, heriblandt teknikker til struktureret relationsarbejde samt motiverende og anerkendende tilgange til samtaler med udsatte borgere. Læs publikationen her.

  • Kort Fortalt - Undersøgelse af tre indsatser over for negativ social kontrol og radikalisering: Hvilken rolle spiller målgruppens sociale kontekst på virkningen af en dialogbaseret indsats over for negativ social kontrol og radikalisering? Hvad med formidleren? Og hvilken rolle spiller det, om en indsats er kortvarig og enkeltstående, eller om den er en del af noget bredere og mere langsigtet? Det kan du læse om i denne Kort Fortalt, baseret på et følgeforskningsprojekt af VIVE. Publikationen fremhæver nogle centrale pointer i projektet og giver råd til, hvordan disse pointer kan anvendes i praksis. Læs SIRI’s Kort Fortalt her. Du kan desuden læse hele VIVE’s rapport her.

Venlig hilsen

Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Leder af Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme

Udlændinge- og Integrationsministeriet

 

Sidst opdateret 28/01 2022

Abonnér på nyheder

Tilmeld dig som abonnent og modtag nyheder fra stopekstremisme.dk.