Nye kurser om ekstremisme og forebyggelse
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme udbyder nu en række kurser, blandt andet et uddannelsesforløb for deltagere i det kriminalpræventive infohus-samarbejde. På forløbet vil deltagerne lære om samarbejdets organisering og arbejdsformer, det aktuelle trusselsbillede, og hvordan man vurderer bekymringstegn hos borgere i risiko for ekstremisme.
Der er desuden kurser til en bred vifte af fagpersoner om, hvordan man kan gribe samtaler med borgere i risiko an, og hvordan man kan styrke dialogen med børn og unge om deres onlineliv.
Vi vil løbende tilbyde nye kurser, så hold øje med vores nyheder og hjemmesiden stopekstremisme.dk, hvor du altid kan finde kurserne.