CDE holder forebyggelses-laboratorier om børn og unges digitale risikoadfærd
Børn og unge møder i stigende grad ekstremt online indhold og bliver genstand for bekymring om involvering i ekstremisme - også børn helt ned til 10-14 år. Det sætter CDE fokus på 30. oktober i København og 18. november i Vejle, når vi holder forebyggelses-laboratorier om børn og unges digitale risikoadfærd.
Et forebyggelses-laboratorie er et nyt koncept, hvor vi samler fagprofessionelle på tværs af sektorer for at dele erfaringer, udvikle idéer og finde løsninger på aktuelle udfordringer.
Forebyggelses-laboratorierne dette efterår er for fagprofessionelle fra kommuner, politi, kriminalforsorg, psykiatri, skole-, børne- og ungeområdet m.fl., der arbejder med eller har faglig interesse for at forebygge ekstremisme og risikoadfærd blandt børn og unge.
Der er endnu ledige pladser. Sidste frist for tilmelding er 25. september 2025.
De to arrangementer er tidligere kommunikeret ud til målgruppen ad andre kanaler. Tak til de mange, der allerede har tilmeldt sig!