Bevilling til toårigt post.doc-projekt om højre- og venstreekstremisme i Danmark
Styrelsen for Internationalt Rekruttering og Integration, ved Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme, og Oslo Universitet, ved Senter for Ekstremismeforskning, samfinansierer et toårigt post.doc-projekt om højre- og venstreekstremisme i Danmark, herunder radikaliseringsprocesser og gensidige påvirkninger.
Projektet skal være empirisk baseret, kritisk og designet med henblik på at styrke det praktiske arbejde med at forebygge ekstremisme i Danmark.
Praktiske oplysninger
Der kan søges om et fast beløb på 1.200.000 kr. til dækning af personlige udgifter og om et beløb på op til 260.000 kr. til dækning af udgifter til drift.
Forventet projektperiode: 1. maj 2018 til 30. april 2020
Bevillingen søges ved at sende en ansøgning til ashe@siri.dk. Mails, som fylder mere end 10 MB, kan ikke modtages.
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning på max. 1 normalside.
- Projektbeskrivelse på max. 4 normalsider.
- Arbejds- og tidsplan.
- Formidlingsplan.
- Budget.
- CV inklusive publikationsliste.
- Ph.d.-bevis eller dokumentation for, at din afhandling er antaget til forsvar.
- Eksamensbeviser.
Frist for indgivelse af ansøgning er den 16. marts 2018 kl. 12.00
Spørgsmål kan rettes skriftligt per mail til ashe@siri.dk indtil torsdag den 8. marts 2018 kl. 12.00. Spørgsmål tilstræbes besvaret inden for fem hverdage.
Læs hele opslaget til post.doc-projektet her (pdf) (nyt vindue).