Køn, maskulinitet og ekstrem islamisme

FORSKNINGSARTIKEL. Den danske og internationale forskning i radikalisering, politisk vold og ekstremisme er de sidste år vokset betydeligt, og forskningen peger i dag på en række sammenhænge mellem forskellige typer af individuelle og sociale baggrundsfaktorer og mekanismer på den ene side, og tilslutningen til ekstremistiske organiseringer på den anden.

Forskningen rummer imidlertid også en række helt eller delvist blinde pletter. En af de blinde pletter er således betydningen af køn og maskulinitet. Denne blinde plet kan måske bedst beskrives, ved at pege på et påfaldende paradoks: Der findes adskillige studier, der kortlægger de socioøkonomiske og demografiske baggrundsforhold for kendte politiske eller religiøse ekstremister, herunder personer der har begået vold i den ekstreme islamismes navn.

Selv om det fremgår af disse studier, at de allerfleste aktive aktører i disse miljøer er mænd – det anslås eksempelvis at over 90 % af gerningspersonerne i terrorangreb mellem 1982 og 2016 hvor gerningspersonens køn er kendt, var mænd (Noonan 2017) - er dette imidlertid en observation, der sjældent tillægges analytisk betydning.


Hent publikationen

Sidst opdateret 07/08 2020

Publikationsportlet

Udgivelsesår
2019
Forfatter
Sune Qvotrup Jensen
Copyright
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme
Udgiver
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme