Gå til indhold

Temadag om antisemitisme

18. april i København og 22. april i Aarhus

Målgruppe

Dette kursus er målrettet fagprofessionelle, der på forskellige måder arbejder med forebyggelse – fx i infohusregi, kommunerne, politiet eller gennem uddannelse og undervisning.

Indhold

På temadagen får du en introduktion til og overblik over den nyeste viden om antisemitisme samt et indblik i antisemitismens specifikke form og omfang inden for forebyggelsesrelevante miljøer.
Du får blandt andet indblik i, hvordan antisemitisme indgår i gamingmiljøer, der er en stor del af mange unges hverdagsliv online, hvordan islamiske miljøer i udsatte boligområder forholder sig til spørgsmål om jøder og Israel, og hvordan antisemitisme produceres og udbredes af højreekstreme miljøer i Danmark.
Temadagen vil bestå af korte vidensoplæg, der vil danne udgangspunkt for øvelser og cases. Den væsentligste prioritet for dagen er, at der er god tid til refleksion, faglige drøftelser og deling af relevante erfaringer - for derved at sikre, at dagen er konstruktiv for alle deltagere og det forebyggende arbejde.

Dagen består af fire moduler:

  1. Introduktion til og overblik over den nyeste viden om antisemitisme
  2. Antisemitisme og gaming
  3. Antisemitisme blandt islamiske organisationer og forkyndere
  4. Antisemitisme og højreekstremisme

Hvad får du med hjem?

  • Indføring i CDE’s nyeste viden om antisemitisme i en dansk kontekst
  • Indblik i antisemitismens specifikke form og omfang inden for forebyggelsesrelevante miljøer
  • Viden om, hvordan du kan identificere antisemitisk indhold både online og offline
  • Sparring og faglige drøftelser omkring, hvordan vi bedst forebygger antisemitisme lokalt
  • Networking og samvær med dygtige kollegaer inden for forebyggelsesområdet

Praktisk information

Varighed: Begge temadage afholdes kl. 10-15.

Tid og sted: 

Tilmeld dig temadagen i København torsdag den 18. april her (tilmeldingsfrist den 28. marts)

Tilmeld dig temadagen i Århus mandag den 22. april her (tilmeldingsfrist den 1. april)

Du modtager ydereligere information om kursussted, når du har tilmeldt dig.


Sidst opdateret 29/02 2024