Gå til indhold

Kursus i børn og unges onlineliv - lokal kontekst

Kurset henvender sig til forebyggelsesmedarbejdere i kommuner og politikredse, og tager udgangspunkt i jeres lokale kontekst og behov. Læs mere her.

Målgruppe

Kurset er primært målrettet forebyggelsesmedarbejdere i kommuner og politikredse. Kurset målrettes en lokal gruppe medarbejdere, som ønsker viden om børn og unges onlineliv og at sætte fokus på de udfordringer, I oplever i jeres forebyggende arbejde.

Indhold

Hvis I som forebyggelsesmedarbejdere oplever udfordringer med viden om platforme, onlinekonflikter, algoritmer og grooming til ekstremisme eller forståelse af sammenhængen mellem børn og unges liv offline og online, kan kurset hjælpe jer til en bedre forståelse. Vi tager udgangspunkt i jeres udfordringer og skræddersyr et kursus til jeres konkrete behov. I er aktive i hele forløbet fra planlægningen af kurset til forankringen af viden og arbejdsgange i jeres lokale kontekst.

Hvad får I med hjem?

  • Viden om ekstremisme online og forebyggelse, målrettet jeres behov.
  • Kompetencer til at forholde jer nuanceret og undersøgende til, hvordan online-fænomener kan påvirke børn og unges liv.
  • Tilgange til at kunne gå i dialog med børn og unge om deres onlineliv og uhensigtsmæssige tendenser online.

Praktisk information

Forløbet kræver, at der samles et deltagerantal på minimum 20 forebyggelsesmedarbejdere.

Kursusforløbet afholdes i jeres lokaler, og I dækker forplejning. Datoerne for hvert forløb aftales mellem jeres kontaktperson og Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme.

Ved interesse i et kursusforløb, kontakt os på mail: .



Sidst opdateret 24/02 2023