Kommunale handlingsplaner

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme har i samarbejde med Deloitte og 10 kommuner udviklet et nationalt koncept for kommunale handlingsplaner til forebyggelse af ekstremisme.

En handlingsplan skal være med til at understøtte:

  • Den generelle forebyggelsesindsats
  • En systematisk sagsgang til at udrede og håndtere bekymringshenvendelser
  • Handling i akutte situationer

Hvis din kommune ønsker sparring eller rådgivning til, hvordan I udarbejder en handlingsplan, udvikler arbejdsgange, organisere jeres Infohus mv., er det muligt at tage kontakt til rådgivningsteamet i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme på tlf. 72 14 22 14 eller mail ekstremisme@siri.dk

Koncept, guidelines og skabelon

Her kan du læse mere om konceptet. I udviklings- og implementeringsguiden finder du vejledning til, hvordan din kommune kan udarbejde en handlingsplan:

Inspiration fra andre kommuner

Hvis din kommune vil lade sig inspirere af andre kommuner, kan I finde nogle af de 10 deltagerkommuners handlingsplaner her:

Hvad siger kommunerne om konceptet?

Jonas Mannov, stabschef for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse, Ishøj Kommune: ”Vi havde allerede udarbejdet en handlingsplan, men projektet var en god anledning til at kigge på den igen og se, om vi kunne gøre noget bedre. Projektet har givet os mange input til, hvordan man kan kommunikere til for eksempel en lærer eller måske en person, der ikke engang er ansat i kommunen. Det vil sige, at vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi kan kommunikere med nye målgrupper, også dem der ikke er underlagt skærpet underretningspligt, og som måske ikke har samme rutine i at sige ‘her har vi et barn med problemer’. Det har givet rigtig god mening for os at se, at nogle kommuner har grebet ting anderledes an end os, og vi har også fået trykprøvet nogle ting via scenarietræningen. Øvelserne bekræftede os i, at vores plan holder, og vi ved, at vi kan handle, hvis det en dag brænder på. Det skaber ro i organisationen.”

Gurli Tinggaard Nielsen, chefkonsulent, Børn og Unge-afdelingen, Fredericia Kommune: ”Det har været et godt projekt med nogle gode cases, og det har gjort os bevidste om, hvad vi skal have ekstra fokus på, når vi skal fortsætte arbejdet i kommunen. Jeg er for eksempel blevet overrasket over, hvor svært det kan være at få alle vinkler med i arbejdet og få alle relevante afdelinger inddraget. Nu står vi foran, at vi skal have planen implementeret, og vi har lagt en strategi for, hvem der først skal informeres og have viden om de forretningsgange, der skal være i forebyggelsesarbejdet.

Læs mere om kommunernes erfaringer med udvikling af handlingsplaner her (nyt vindue).

Sidst opdateret 03/12 2018