Lovgivning

Her kan du få overblik over den mest relevante lovgivning i relation til forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering. Der vil løbende blive tilføjet mere relevant lovgivning til siden.

Den sociale lovgivning

Den tidligere minister for børn, ligestilling og sociale forhold udsendte i april 2014 orientering til kommunerne om de muligheder for indsats over for udrejsende til Syrien, som ligger inden for rammerne af lov om social service (serviceloven). Disse muligheder gælder generelt set også for indsats overfor borgere, som i bredere forstand er i risiko i forbindelse med radikalisering og tilknytning til ekstremistiske miljøer.

Hent orientering om kommunernes forpligtigelser og handlemuligheder over for udrejsende til Syrien eller hjemvendte fra konflikten (pdf) (nyt vindue)

Hent notat om kommunernes forpligtigelser og handlemuligheder over for udrejsende til Syrien eller hjemvendte fra konflikten (pdf) (nyt vindue)

Folketinget vedtog endvidere den 10. december 2015 en ændring af serviceloven (Målrettet rådgivning til voksne i risiko for radikalisering eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer - § 12b).

Den daværende udlændinge-, integrations- og boligminister udsendte i marts 2016 et orienteringsbrev til kommunerne om lovændringen.

Hent orienteringsbrevet (pdf) (nyt vindue) 

Se ændringsloven og det bagvedliggende lovforslag på Retsinformation.dk (nyt vindue)

Lovgivning på undervisningsområdet

Lovgivningen på skoleområdet er ligeledes relevant for det forebyggende arbejde i bredeste forstand. Det fremgår af folkeskoleloven, §1, stk. 3, at ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.

Tilsvarende bestemmelser kan findes i lovgivningen, der regulerer de frie grundskoler, ungdomsuddannelserne m.v.

Endvidere hedder det i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, §1, stk. 1:

”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.” (Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø).

Læs mere om undervisningsområdet hos Undervisningsministeriet (nyt vindue)

§ 115 i retsplejeloven

§ 115 i retsplejeloven er et vigtigt grundlag for de regionale infohuse, hvor politi, kommuner, Kriminalforsorgen og sundhedsregionerne har behov for at kunne udveksle oplysninger for at kunne håndtere bekymringssager om ekstremisme, radikalisering og udrejsende til konfliktområder.

Bestemmelsen lyder:

§ 115. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til

1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet),

2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller

3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet (KSP-samarbejdet) som led i indsatsen over for

  1. dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen,
  2. dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og
  3. personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel 70, hvis de skønnes at være radikaliserede eller i risiko for at blive det.

Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager.

Stk. 3. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, undervisnings-og beskæftigelsesområdet eller social- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem myndighederne og institutionerne.

Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.”

Folkeoplysningsloven

Efter folkeoplysningsloven fastsætter og fordeler kommunalbestyrelsen årligt en beløbsramme til blandt andet det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde.

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 4a, at folkeoplysende foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan ydes tilskud eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven. Ifølge § 4a kan kommunerne heller ikke på andet grundlag end folkeoplysningsloven, herunder efter kommunalfuldmagtsreglerne, yde tilskud eller udlåne eller udleje lokaler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Kulturministeriet har udarbejdet en sammenskrivning af lovens forarbejder for så vidt angår de nye krav til foreningernes formål og adfærd og det risikobaserede tilsyn. Formålet er at give en mere overskuelig fremstilling af hensigten med lovændringen og nogle generelle fortolkningsbidrag.

Læs sammenskrivningen her (nyt vindue)

Sidst opdateret 25/10 2017