Forside » Ekstremisme » Opslagsværk » Ekstremisme og hadforbrydelser

Ekstremisme og hadforbrydelser

Baggrund om aktuel sag

I forbindelse med årsdagen for Krystalnatten, der fandt sted d. 9. november 1938, blev der en række steder i landet registreret hærværk og chikane rettet mod danske jøder. (i) Det værste tilfælde fandt sted i Randers, hvor byens jødiske gravplads blev vandaliseret med grøn maling og gravstene væltet. Samme dag blev der i Aalborg, Aarhus, Silkeborg og Vallensbæk Strand malet den jødiske Davidstjerne på husfacader. Enkelte dansk-jødiske borgere har tillige fået Davidstjernen klæbet på deres private postkasser. På Davidstjernen fremgår teksten ”Jude”, som ligner de symboler, der i 1930ernes nazistiske Tyskland symboliserede jødeforfølgelsen. Hærværket mod gravpladsen i Randers lægger sig i forlængelse af en række sager, der kan kategoriseres som højreekstreme, herunder en dukke i fuld menneskestørrelse med en løkke om halsen og med påhæftet et NMR-flyveblad med fremmedfjendske slogans. (ii) Nordfront/NMR har efterfølgende uddelt nazistisk propagandamateriale og ophængt plakater på to folkeskoler i Randers. (iii)

Baggrund om Nordisk Modstandsrörelse (NMR) og Nordfront

Nordfront er en dansk underafdeling af den skandinaviske højreekstreme gruppe Nordisk Modstandsbevægelse (NMR). NMR er aktive i en række skandinaviske lande, og er pga. gruppens voldelige metoder forbudt i Finland. Gruppen står stærkest i Sverige, hvorfra den også styres. Også i Norge har NMR, hidtil med begrænset succes, forsøgt at etablere en norsk underafdeling, hvilket bl.a. i forbindelse med demonstrationer har ført til vold mod politi og moddemonstranter. I Danmark forsøger gruppen også, her under navnet Nordfront, at vinde fodfæste. Det vurderes, at gruppen har få medlemmer i Danmark. Disse har til gengæld et højt aktivistisk niveau, der bl.a. har til formål at rekruttere nye medlemmer. (iv)

Hadforbrydelser i Danmark

Den aktuelle danske sag er en del af en større tendens af flere års stigninger i antallet af hadforbrydelser, der er enten seksuelt, racistisk eller religiøst motiveret, dvs. rettet mod minoriteter på baggrund af deres seksuelle, etniske eller religiøse tilhørsforhold. I Rigspolitiets netop offentliggjorte årsrapport vedr. hadforbrydelser fremgår det, at der i 2018 blev anmeldt 449 hadforbrydelser, hvor der er registreret 236 ofre. Af disse ofre er 145 mænd og 91 kvinder. (v)

Rigspolitiets opgørelse – antal hadforbrydelser 2015-2018

  • 2015: 198 sager
  • 2016: 274 sager
  • 2017: 446 sager
  • 2018: 449 sager

Rigspolitiet peger dog på, at der kan skjule sig mørketal, hvor det reelle antal af hadforbrydelser kan være større end det anmeldte. Derfor har Rigspolitiet lanceret en kampagne, der skal skabe større opmærksomhed omkring problematikken og få flere til at anmelde hadforbrydelser. (vi)

Hvad angår den andel af hadforbrydelser, der er rettet mod danske jøder, så har udviklingen over en årrække også været stigende. Ifølge Rigspolitiets tal er udviklingen således:

Rigspolitiets opgørelse – antal hadforbrydelser mod jøder 2015-2018

  • 2015: 13 sager
  • 2016: 21 sager
  • 2017: 38 sager
  • 2018: 26 sager

Antisemitisme i et historisk perspektiv

Det bør i et historisk perspektiv bemærkes, at selvom antisemitismen i dag langt overvejende kan findes i politiske og religiøse ekstremistiske grupper, så har antisemitismen dybere rødder. Historiker og journalist Bent Blüdnikow peger i en aktuel kronik på at pogromer, dvs. jødeforfølgelser også har fundet sted i Danmark. (vii) En særligt urolig periode var 1930erne, hvor højreekstreme grupper, inspireret af nazismen i Tyskland, spredte antisemitisk propaganda og udøvede vold mod danske jøder.

Efter 1945 har konflikterne i Mellemøsten givet anledning til en venstreekstrem antisemitisme, hvor danske jøder er blevet identificeret med staten Israels politik og følgelig udsat for hetz eller angreb. Et eksempel på dette var Blekingegadebanden, der samarbejdede med den palæstinensiske terrorgruppe PFLP. Igennem de senere årtier er en islamistisk motiveret antisemitisme vokset frem som en markant variant af antisemitismen. Den er på lignende facon rettet imod danske jøder, der opfattes som repræsentanter for staten Israel og følgelig udsættes for hadforbrydelser. Hadforbrydelser imod danske jøder har dermed heller ikke kun har højreekstremt motiv, men er også påvirket af eskalation og deeskalation af konflikten mellem Israel og palæstinenserne i Mellemøsten, hvor forskelligartede politiske og religiøse ekstremistiske grupper og individer udøver antisemitiske hadforbrydelser.

Notehenvisninger

(i) DR Nyheder, d. 10.11.2019.
(ii) TV2 Østjylland, d. 11.6.2019.
(iii) Randers Amtsavis, d. 12.19.2019: https://amtsavisen.dk/artikel/personale-fik-fjernet-nordfront-plakater-inden-elever-m%C3%B8dte-i-skole
(iv) ’Transnational Militancy in the Making: A Primer on the Nordic Resistance Movement and Generation Identity’: https://www.sv.uio.no/c-rex/english/publications/c-rex-working-paper-series/transnational-militancy-in-the-making.pdf. Se også arbejdspapiret: ’What is the problem with Nordic Resistance Movement’: https://www.sv.uio.no/c-rex/english/news-and-events/right-now/2018/the-nordic-resistance-movement.html).
(v) Hadforbrydelser i 2018. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser. Rigspolitiet, Nationalt Forebyggel-sescenter (NFC), Oktober 2019.
(vi) DR Nyheder, d. 28.10.2019.
(vii) Bent Blüdnikow: ’Jødehadet har dybe rødder – også i Danmark’, Politiken, d. 11.11.2019: https://politiken.dk/debat/kroniken/art7433092/J%C3%B8dehadet-har-dybe-r%C3%B8dder-%E2%80%93-ogs%C3%A5-i-Danmark

Sidst opdateret 18/11 2019