Venstreekstremisme: Aktiviteter

Her kan du læse om nogle af de aktiviteter, der har været i venstreekstremistiske miljøer i Danmark.

Aktiviteterne i det venstreekstreme miljø i Danmark har mange facetter, udtryksformer og forskelligartede målsætninger, men kan grundlæggende opdeles i to kategorier:

  1. Lukkede aktiviteter og planlægning, der involverer en lille kerne af erfarne venstreekstreme aktivister, der spiller en ledende rolle i miljøet, og som har praktisk erfaring med voldelig og anden form for kriminel aktivisme. Denne type lukkede møder og forberedelser foregår typisk under diskrete former, da de generelt er overbevist om at de bliver overvåget. Det kan også dreje sig om kriminalitet i form af hacking og virtuel og fysisk overvågning og registrering af politiske modstandere.
  2. Åbne aktiviteter, fx demonstrationer og anden form for aktivisme, der har til formål at skabe bredere politisk sympati for en bestemt sag, hverve nye aktivister eller skabe grundlag for politiske alliancer med moderate gruppering og partier på den øvrige venstrefløj. Hvorvidt der i en given situation skal anvendes moderate eller kriminelle metoder afgøres typisk af de mest erfarende aktivister, der ofte også er de politisk mest ekstreme.

De lukkede aktiviteter kan fx bestå i forberedelse af større demonstrationer eller happenings, hvor der planlægges angreb på politiet, politisk hærværk eller overfald på politiske modstandere fra den ekstreme højrefløj. Denne politiske vold udgår typisk fra militante anarkistiske miljøer eller enkeltpersoner ligesom disse typisk er optaget af enkeltsager – fx militant antifascisme, dyrerettigheder, miljø og modstand imod racisme og fremmedhad. Andre metoder omfatter sabotage i form af brandstiftelse eller anden målrettet ødelæggelse af materiel – fx multinationale firmaers ejendom eller offentlige myndigheders kontorer, biler m.m. 

Der findes i det venstreekstreme miljø nogle særlige nøglepersoner, der har en stor myndighed i form af veltalenhed, politisk forståelse eller praktisk erfaring fra gadekampe, overfald og politisk hærværk. Disse personer har en særlig status og indflydelse i miljøet. Disse nøglepersoner har typisk det afgørende ord i planlægningen af hvilken form en given demonstration, aktion eller happening skal have. Andre ledende aktivister kan være specialiseret i fx hacking, overvågning og registrering, hvilket udgør grundlaget for en række af de øvrige kriminelle aktiviteter.

De venstreekstreme grupper og individer er generelt meget internationalt orienteret og reagerer proaktivt på konflikter, enkeltsager og lignende, der hidrører udenlandske grupper og partier som de solidariserer sig med eller direkte samarbejder med. Rydninger af besatte huse eller retsforfølgelse af fremtrædende personer fra de venstreekstremistiske miljøer i andre lande kan udløse sympatiaktioner af varierende art. På beslægtet vis er personer fra de danske venstreekstremistiske miljøer meget påvirkelige i forhold til både den danske og internationale debat omkring flygtningekrisen, udvisninger m.m.

Voldelige overfald på eller politisk hærværk mod politiske modstandere, hvor særligt fremtrædende personer fra de højreekstremistiske miljøer og kendte samfunds-debattører og politikere er i risikozonen, planlægges typisk i mindre og lukkede celler, hvilket har til formål at hindre opklaring af angrebene.

Åbne og udadvendte aktiviteter kan bestå i planlægning af og deltagelse i fredelige demonstrationer og møder, indsamlinger, forskelligartede aktivistiske happenings, kulturelle arrangementer og politisk skoling i form af læsegrupper og bogcafeer.

I den mildere ende af den kriminelle aktivisme findes også udadrettede aktiviteter i form af politisk graffiti og plakat- og klistermærkeopklæbning i det offentlige rum. Disse aktiviteter udøves typisk af yngre og mindre erfarende aktivister, der derved testes på den offervilje og de særlige aktivistiske talenter, der er afgørende for en plads i miljøets erfarne og ofte ældre inderkreds.

Der er i de venstreekstreme miljøer en betydelig gråzone, hvor overvejelser omkring strategi og mål i enkeltsagerne afgøre, hvorvidt der anvendes voldelige eller fredelige metoder.

Teksten er udarbejdet af forsker Chris Holmsted Larsen.

Sidst opdateret 21/05 2018