Højreekstremisme: Miljøer i Danmark

Her kan du læse om de miljøer og grupper, der eksisterer i Danmark.

Højreekstreme partiet og grupperinger har eksisteret i Danmark siden mellemkrigstiden, hvor fascismen og nazismen voksede frem i kølvandet på den økonomiske, sociale og politiske krise, der prægede perioden imellem Første og Anden Verdenskrig.

Det højreekstreme miljø i udgøres i dag af to fraktioner, der hver især kendetegnes af særlige ideologiske, politiske og organisatoriske træk.

Den ene strømning kan betegnes som de højrenationale, der udgøres af ekstremt ultranationalistiske, fremmedfjendtlige og antiislamistiske grupperinger. Holdningerne er i dette miljø præget af en ekstrem nationalisme, antiislamisme, racisme og fjendtlighed overfor indvandring og alt, hvad der opfattes som »udansk«. Fælles for personer i højreekstreme miljøers er, at de enten støtter eller er villige til at anvende voldelige metoder i deres politiske kamp.

Den anden højreekstreme fraktion udgøres af de nationalsocialistiske grupperinger, der er antidemokratiske, antisemitiske og racistiske. Nationalsocialisterne henter bl.a. deres ideologiske inspiration i Hitlers nazistiske Tyskland og Mussolinis fascistiske Italien. Målet er uændret en militaristisk, raceren og diktatorisk førerstat. Voldsanvendelsen hyldes i den nationalsocialistiske ideologi og anses som værende den stærkes ret, og derfor anvender nationalsocialisterne også politisk vold i det omfang dette er gavnligt for det politiske endemål. . Nationalsocialisterne er ofte uenige med de højrenationale om demokratiet ligesom antisemitismen typisk også skaber uenighed imellem de to fløje.

Gennem de senere år, er der sket en generel forskydning af politisk initiativ fra den nationalsocialistiske til den højrenationale fløj.

Tendensen går i dag i retning af, at militante aktivistiske grupperinger, ikke ulig det, der tidligere gjorde sig gældende på den ekstreme venstrefløj, målrettet opsøger medieopmærksomhed og aktivt bruger sociale medier i propagandaøjemed. Disse grupper har typisk relativt få medlemmer, men søger at kompensere via de sociale medier, happenings i det offentlige rum og periodiske konfrontationer med politiske modstandere. Grupperne har typiske kort levetid, ligesom der findes mange gengangere fra andre højreekstreme grupperinger. Aktuelt er der forsøg på at oprettet eller infiltrerer såkaldte borgerværn . Dette er grupper, hvor grænsen til selvtægt er hårfin, og hvor der forsøges hvervning af målgrupper, der typisk ikke tidligere har identificeret sig med højreekstreme ideologier.

Generelt har Danmark været forskånet for voldsomme højreekstreme terrorhandlinger, som har plaget en række andre europæiske lande. Af historiske årsager har særligt lande som Tyskland og Italien været udsat for et højere og voldsommere niveau af højreekstremistiske handlinger, såsom politiske mord, bombesprængninger og politisk berigelseskriminalitet. Efter Berlinmurens fald skete der i særligt Østeuropa og Rusland en voldsom vækst i højreekstremistisk vold og kriminalitet. Alene i perioden 2004-2010 skønnes mindst 450 mennesker at være blevet dræbt af russiske højreekstremister.

I Skandinavien har særligt Sverige været ramt af højreekstrem vold, hvor flere politibetjente, fagforeningsfolk og venstrefløjsaktivister er blevet dræbt. Ydermere blev en svensk mand i 2010 sigtet og senere dømt for 5 drabsforsøg og et drab, som var racistisk motiveret. I sommeren 2011 blev Norge føjet til denne triste statistik, da den antiislamistiske højreekstremist Anders Breivik slog 77 mennesker ihjel i et nøje planlagt terrorangreb.

Overordnet er den ekstreme danske højrefløj påvirkelig af den internationale udvikling, hvor allierede gruppers succeser og nederlag, og eksterne faktorer som immigration, krige og terror, influerer de danske gruppers metoder, evne til mobilisering og ideologiske identitet. På europæisk niveau er truslen fra højreekstremistiske grupper og enkeltpersoner for opadgående, men uden at dette endnu har medført en markant tilvækst i de danske højreekstreme miljøer. Der er dog ikke tvivl om, at der også i den danske højreekstreme miljøer er en udtalt villighed og støtte til at anvende voldelige metoder som del af den politiske kamp.

Teksten er udarbejdet af forsker Chris Holmsted Larsen

Sidst opdateret 21/05 2018