Ekstrem islamisme: Miljøer i Danmark

Her kan du læse om de miljøer og grupper, der eksisterer i Danmark.

I Danmark har der i hvert tilfælde siden begyndelsen af 1990erne eksisteret personer, som sympatiserer med ekstrem islamisme. Dengang fokuserede sådanne personer primært på at støtte ekstreme islamistiske grupper i udlandet, men de inviterede også personer som lederen af den terrorstemplede ægyptiske gruppe al-Gama’a al-Islamiya, Omar Abdel Rahman, til landet for at holde oplæg og gav også selv interviews til den danske presse om deres sympatier.

I midten af 00erne afslørede en række danske terrorsager, at der på daværende tidspunkt havde udviklet sig egentlige miljøer, som rummede personer, der ikke blot sympatiserede med ekstrem islamisme, men også handlede på deres overbevisninger.

Siden dengang har grupper og enkeltpersoner fra disse miljøer været involveret i vold og andre ulovlige handlinger i Danmark såvel som andre lande, herunder lande præget af voldelige konflikter.

Mens de fleste har forsøgt at holde lav profil, opstod der i slutningen af 00’erne enkelte grupper, der målrettet forsøgte at tiltrække sig offentlighedens opmærksomhed. Disse grupper arbejdede for etableringen af en islamisk stat i Danmark og interesserede sig derfor særligt for dansk politik og lavede eksempelvis kampagner, som opfordrede muslimer til ikke at deltage i folketingsvalget i 2011. I nogle år var sådanne grupper meget aktive på deres egne hjemmesider, sociale medier og i særligt de Københavnske gader, ligesom repræsentanter stillede op i danske medier. Mod udgangen af 2014 endte denne relative åbenhed imidlertid.

Dette faldt tidsmæssigt sammen med, at Said Mansour i december 2014 blev idømt 4 års fængsel og frataget sit danske statsborgerskab for blandt andet at have fremmet terrorvirksomhed og billiget terrorhandlinger på Facebook. Der er imidlertid ikke nødvendigvis en klar sammenhæng, idet en tilsvarende udvikling, hvor en periode med relativ åbenhed fra enkelte ekstreme islamistiske grupper sluttede omkring udgangen af 2014, er observeret i en række andre europæiske lande.

Nogle af de personer, som dengang optrådte i offentligheden er siden blevet sat i forbindelse med militante grupper i udlandet. Eksempelvis optrådte en række personer, der tidligere havde optrådt i den danske offentlighed som repræsentanter for grupper, i august 2013 i en videoserie optaget i Syrien, hvori de opfordrede danskere til, ligesom dem selv, at tilslutte sig kampene dér og desuden truede navngivne danskere på livet.

At der ikke længere findes mange synlige og navngivne grupper, betyder bestemt ikke, at der ikke findes og opstår grupper, som kan have afgørende betydning for individers beslutninger om for eksempel at rejse til et konfliktområde eller begå ulovlige handlinger i Danmark. De holder bare lav profil og kalder sig studiekredse, brødre, søstre, eller noget andet upåfaldende, der eksempelvis refererer til islam eller velgørenhed.

Sådanne grupper kan både eksistere on- og offline. I den fysiske verden består de oftest af enten kvinder eller mænd, der mødes i private hjem eller i lånte lokaler eksempelvis i tilknytning til moskeer, men online kan kønnene blandes.

Egentlige netværk, som faciliterer udrejse eller støtte til Islamisk Stat eller andre militante grupper i konfliktområder, eller som søger at inspirere sympatisører til at blive i Danmark og handle her, er efter alt at dømme også til stede i Danmark, særligt i og omkring de større byer.

Sådanne netværk kan have en vis grad af kontakt til personer i militante grupper, eksempelvis via hjemvendte fra konfliktområder, men de også kan være helt uden direkte kontakt og blot handle efter inspiration.

Teksten er udarbejdet af forsker Ann-Sophie Hemmingsen.

Sidst opdateret 21/05 2018