Højreekstremisme: Ideologi

Her kan du læse om højreekstremisters mål, verdensopfattelse og selvforståelse.

De højreekstreme miljøer udgøres i Danmark af en række antidemokratiske og voldsberedte grupperinger og partier, der ideologisk er så forskelligartet, at de i realiteten er udtryk for to hovedstrømninger. Den ideologiske selvforståelse blandt personer i højreekstreme miljøers er inspireret af autoritære, antiliberale og antidemokratiske strømninger, herunder varianter af fascismen og nationalsocialismen. Nogle af disse grupperinger er drevet af en racebiologisk verdensforståelse, dvs. en racistisk ide om den hvide races overlegenhed overfor andre racers underlegenhed. Andre grupper er drevet af en mere subtil ideologi og verdensforståelse, hvor den vestlige kultur og kristendommens overlegenhed betones.

Fællestrækket for de højreekstreme miljøers verdensbillede er accepten af politisk vold som virkemiddel og antidemokratiske politiske mål.

Nutidens højreekstremistiske tankegods er inspireret af det 20. århundredes ultranationalistiske, antidemokratiske, antisemitiske og antimodernistiske strømninger. De antidemokratiske målsætninger varierer fra en utopi om en nationalsocialistisk eller fascistisk førerstat til ekstreme antimuslimske grupperinger, der kæmper for et etnisk udrenset og monoreligiøst Danmark. Grupperingernes fjendebilleder spænder dermed fra antisemitisme til det stærkt antimuslimske, dog med ultranationalisme som ideologisk fællesnævner. Et fællestræk er fjendebilledet af en overnational elite, der typisk identificeres med politikere og andre offentlige meningsdannere, som angiveligt bevidst skulle ønske indvandring og det flerkulturelle samfund for at undergrave nationalstaten. Anders Breiviks terrorangreb i Norge var i særlig grad motiveret af sådanne politiske konspirationstanker.

Fælles er desuden en militant fremmedfjendtlighed og foragt for den liberale demokratiske samfundsorden og værdier. Personer i højreekstreme miljøer anskuer typisk sig selv som sidste bolværk for den hvide race og den vestlige og kristne civilisation, der angiveligt trues af immigration, islam og den eksisterende samfundsordens svaghed.

Den ene hovedstrømning består af de højrenationale, der omfatter ekstremt nationalkonservative, ultranationalistiske og antiislamistiske grupperinger. Holdningerne er her præget af racisme eller en ekstrem fjendtlighed overfor indvandring og alt, der opfattes som »udansk«. Fælles for disse grupperinger, er at de udgøres af individer, der enten støtter eller anvender voldelige metoder. De ekstreme antiislamister ønsker generelt demokratiet bevaret i en version, der er forbeholdt hvide og kristne danskere. Dette er udtryk for en antidemokratisk agenda, hvor borgere med indvandringsbaggrund, og særligt dem med muslimsk begrund, ønskes frataget deres demokratiske rettigheder eller direkte deporteret. Der er typisk ikke enighed om hvilke voldelige metoder, der kan legitimeres i denne etniske udrensning.

Den anden hovedstrømning er nationalsocialismen, der er åbent antidemokratisk, antisemitisk og racistisk. Nationalsocialisterne henter bl.a. deres ideologiske inspiration og fjendebilleder i Hitlers nazistiske Tyskland og Mussolinis fascistiske Italien. Målet er en stærk, raceren og diktatorisk førerstat. Voldsanvendelsen hyldes og anses som værende den stærkes ret, og derfor anvender nationalsocialisterne også politisk vold i det omfang det skønnes gavnligt for det politiske endemål. Nationalsocialisterne er typisk uenige med de højrenationale om demokratiets rolle, og antisemitismen deles typisk heller ikke.

Personer i højreekstreme miljøer anvender generelt vold, der i særlig grad er rettet mod etniske, religiøse og seksuelle minoriteter og politiske modstandere, der er udset som fjendebilleder og dermed opfattes som legitime angrebsmål. Dette har til hensigt at optrappe en konflikt imellem samfundets forskellige etniske, sociale og religiøse grupper. Der findes blandt personer i højreekstreme miljøer en udbredt voldsfascination og forherligelse af krig og terror. Grupperne har endvidere typisk forbindelse til ligesindede udenfor landets grænser, hvilket bidrager til en fælles identitet og fælles opfattelse af mission i en konspirativ og fjendtlig verdensorden.

Samtidig anvender personer i højreekstreme miljøer en række andre voldelige metoder, herunder politisk hærværk imod moskeer og muslimske gravpladser. Disse metoder har slutteligt til formål at destabilisere den demokratiske samfundsorden og bane vejen for et autoritært og totalitært samfundssystem.

Den ekstreme højrefløjs aktuelle fremmarch i hele Europa kan anskues som en reaktion på de hastige og dybdegående forandring, som globaliseringen har påført de europæiske velfærdsstater. Komplekse sociale, økonomiske og politiske forandringer er af den ekstreme højrefløj konsekvent blevet forvandlet til fortællingen om masseindvandring, flygtningestrømme og den følgende trussel imod de kristne og nationale værdier.

Terrorangrebet på World Trade Center og de følgende globale konflikter har langsomt forandret fjendebillederne og ideologierne på den ekstreme højrefløj og derved ændret magtbalancen imellem grupperingerne. Traditionelle nationalsocialistiske grupperinger, populært kaldet nazister, der tidligere udgjorde kernen i den ekstreme højrefløj, har fået konkurrence af antimuslimske grupperinger (anti-jihad grupper). Disse har i højere grad tilpasset sig tidens globale konflikter og fjendebilleder, der i dag tegner den globale sikkerhedspolitiske situation. Initiativet er dermed skiftet fra traditionelt stærkt antisemitiske til stærkt antimuslimske og højrenationale grupperinger.

Teksten er udarbejdet af forsker Chris Holmsted Larsen

Sidst opdateret 21/05 2018