Værktøjskassen

Her kan du læse om konkrete værktøjer i det forebyggende arbejde, og som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme eller andre myndigheder kan være behjælpelige med at stille til rådighed.

Lån en mentor eller forældrecoach

I samarbejde med en række kommuner og Rambøll har Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme etableret et landsdækkende korps af mentorer og forældrecoaches, som er særligt uddannet til at arbejde med personer i risiko og deres pårørende. Kommuner, der ikke selv råder over mentorer og forældrecoaches, har mulighed for at låne disse fra de deltagende kommuner, hvis behovet opstår.

Kontakt Seniorkonsulent Rune Agerskov Christensen, Rambøll, på +45 51612794 eller

Metodemanual

Arbejdet med mentorindsats, forældrecoaching og facilitering af pårørendenetværk udføres ved hjælp af metoden Løsningsfokuseret Arbejde med Tilværelseskompetencer, som er beskrevet i denne metodemanual:

Hent Mentorindsats, forældrecoaching og pårørendenetværk

Hent engelsk version: Mentoring effort, parent coaching and relatives and carers networks

Få besøg af unge dialogskabere

Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme kan ved særlige behov formidle besøg af unge dialogskabere. Dialogskaberne vil for eksempel kunne besøge skoler eller klubber og gå i dialog om emner af betydning for de lokale unges selvforståelse og tilknytning til samfundsfællesskabet. Eksempelvis emner som identitet, familierelationer, personlige udfoldelsesmuligheder, negativ social kontrol, samfundsdeltagelse, frihed og ansvar, pligter og rettigheder, pro- og antisociale fællesskaber, ligebehandling, diskrimination, venne- og fjendebilleder, intolerance og ekstremisme.

Kontakt Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme på +45 72 14 22 14 eller ekstremisme@siri.dk 

Metoder i det sociale og kriminalitetsforebyggende arbejde

Vidensportalen på det sociale område samt Socialstyrelsen beskriver en række metoder til forebyggelse af kriminalitet, som også er relevante i forbindelse med forebyggelse af ekstremisme, hvor nogle af de samme udfordringer og risikofaktorer kan være på spil.

Gå til Vidensportalens hjemmeside (nyt vindue)

Gå til Socialstyrelsens hjemmeside (nyt vindue)

Samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund

Der er store potentialer – men også visse mulige problemer – i relationen mellem myndigheder og civilsamfundsaktører, når det gælder samarbejde og partnerskaber i det forebyggende arbejde.

Læs om opmærksomhedspunkter og konkrete praksiseksempler

Sidst opdateret 14/09 2017