Forebyggelse

Når man taler om den danske tilgang til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering, taler man ofte om 'den danske model'.

Den danske model er især karakteriseret af fire forhold:

  • Indsatsen er organisatorisk baseret på et bredt tvær­sektorielt myndighedssamarbejde, som involverer både lokale, regionale og nationale myndigheder
    Læs mere om, hvem der gør hvad i Danmark
  • Det fore­byggende arbejde varetages og begrundes i både sikkerhedsmæssige, sociale og andre rationaler – hvilket igen understøtter det tværsektorielle samarbejde. De centrale begrundelser for at iværksætte forebyggende tiltag findes således i straffeloven (risiko for terror og andre ulovlige handlinger), den sociale lovgivning (sikring af borgernes trivsel, udvikling og selvstændighed) og skolelovgivningen (målsætninger om gode læringsmiljøer, elevernes trivsel og om at danne eleverne til et samfund med frihed og folkestyre)
  • Radikalisering betragtes som risikoadfærd på lige fod med andre former for risikoad­færd, der kan føre til kriminalitet. I fore­byggelsesindsatsen benyttes ofte samme metoder og redskaber som ved andre typer af risikoadfærd, der kendes fra krimi­nalpræventivt og socialt arbejde
  • Forebyggelsen af ekstremisme og radi­kalisering er baseret på en helhedsori­enteret tilgang, hvor der arbejdes med forskellige typer af indsatser afhængig af målgruppen

Det sidstnævnte er illustreret ved forebyggelsestrekanten.

Model-radikalisering.png

  • Indgribende indsatser – personer i ekstremistiske miljøer. Det øverste felt i forebyggelsestrekanten omfatter personer, som er en del af et ekstremistisk miljø og har begået krimi­nelle handlinger eller vurderes at være i overhængende risiko for at gøre det. Ind­satser over for denne målgruppe har til formål at forebygge (yderligere) kriminel­le handlinger og at støtte frigørelse fra ekstremistiske miljøer. Indgribende indsatser over for perso­ner i ekstremistiske miljøer skal ses i sammenhæng med strafferetlige tiltag, hvor kriminelle handlinger behandles af domstolene. Indgribende indsatser varetages fortrins­vis af PET, politiet, Kriminalforsorgen og via kommunernes sociale foranstaltnin­ger og mentorindsatser.
  • Foregribende indsatser – personer i risiko for radikalisering. Det midterste felt i trekanten omfatter personer og grupper, som udviser risi­koadfærd eller tegn på radikalisering. Indsatser på dette niveau har til formål at dæmme op for risikoadfærd, inden den udvikler sig i mere alvorlig retning og at fremme positiv udvikling. Foregribende indsatser, der specifikt adresserer udfordringer med ekstre­misme og radikalisering, skal ses i sammenhæng med andre sociale og kriminalpræventive indsatser, for eksempel bo­ligsociale indsatser i udsatte områder. Foregribende indsatser løftes eksem­pelvis via kommunale sociale indsatser og mentorindsatser og i regi af det relationsarbejde, der varetages af fag­personer i institutioner, skoler, i SSP-, PSP- og KSP-samarbejdet og i gade­plansindsatser i udsatte boligområder.
  • Opbyggende indsatser – alle børn og unge. Det nederste felt omfatter i princippet alle borgere, men har særligt fokus på børn og unge. Indsatser på dette niveau har til formål at fremme trivsel, udvikling og aktivt medborgerskab samt at forebygge udvikling af risikoadfærd. De brede opbyggende indsatser adresserer ofte ikke udfordringerne med ekstremisme og radikalisering eksplicit, men de medvirker til at ruste børn og unge med demokratiske, kritiske og sociale kompetencer og dermed modstandskraft over for udvikling af risikoadfærd, der kan føre til radikalisering. Opbyggende indsatser finder blandt andet sted i dagtilbud, skoler og på ung­domsuddannelser, men også i familien og blandt andre civilsamfundsaktører som foreninger og klubber.

Den helhedsorienterede tilgang til forebyggelse af ekstremisme og radika­lisering indebærer således, at en lang række aktører bidrager til forebyggel­sesindsatsen, og indsatsen omfatter forskellige typer af indsatser afhængig af målgruppen. I praksis kan der være overlap mellem de forskellige forebyg­gelsesniveauer – og nogle indsatser omfatter personer fra forskellige målgrupper.

Aktører og samarbejder

Der er en lang række aktører på både lokalt, regionalt og nationalt plan, som deltager i forebyggelsesarbejdet i Danmark.

Læs om, hvem der gør hvad i Danmark

Danmark deltager desuden i internationalt samarbejde.

Læs mere om internationalt samarbejde

Regeringens handlingsplan

Den tidligere Venstreregering offentliggjorde 11. oktober 2016 den nationale handlingsplan, Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, som indeholder alt 41 initiativer fordelt på 9 indsatsområder.

Læs mere om Regeringens handlingsplan

Sidst opdateret 30/03 2017