Forside » Er du bekymret? » Hvilke tegn skal du være opmærksom på?

Hvilke tegn skal du være opmærksom på?

Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret, men der er en række tegn, som man bør være opmærksom på.

Overordnet kan der skelnes mellem to typeraf bekymringstegn:

  • Alvorlige bekymringstegn, der umiddelbart giver grund til at handle
  • Andre tegn, der kun bør give anledning til at handle, når flere tegn optræder samtidig.

Alvorlige bekymringstegn kan for eksempel være, hvis en person:

  • Er involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød
  • Færdes i miljøer, hvor der er let adgang til våben
  • Truer, chikanerer eller udøver socialt pres, som krænker andres personlige frihed og integritet
  • Er involveret i ildspåsættelser eller hærværk, herunder graffiti med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber
  • Udbreder voldslegitimerende budskaber, for eksempel på sociale medier eller via stickers, plakater og løbesedler
  • Har social omgang med personer eller grupper, som er kendt for at have ekstreme og voldslegitimerende holdninger
  • Søger at presse andre til ikke at deltage i demokratiske valg
  • Viser interesse for at rejse til udlandet for at deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret
  • Argumenterer for 'absolutte løsninger', for eksempel at en bestemt (forestillet) gruppe skal dræbes eller fjernes, eller at noget skal bombes

En række andre tegn kan – set i isolation – være udtryk for en naturlig identitetsudvikling eller en uproblematisk nysgerrighed eller provokation. Men set i sammenhæng kan de give anledning til bekymring og til at handle på bekymringen.

Sådanne tegn kan for eksempel være, hvis en person:

  • Deltager i møder, demonstrationer, koncerter eller andre begivenheder med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber
  • Opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber
  • Dyrker fortællinger om uretfærdighed, trusler, undertrykkelse eller lignende, og at en kamp mod bestemte – undertiden forestillede – grupper er retfærdig. Det kan være 'jøder', 'muslimer', 'danskere', 'kapitalister', 'indvandrere', 'homoseksuelle', 'eliten', 'de vantro' eller andre
  • Dyrker helteforestillinger, historiske figurer og hændelser knyttet til forestillinger om retfærdiggjort kamp, vold eller selvmord, som er forbundet med disse fortællinger
  • Benytter sig af totalitære symboler, for eksempel ved sin påklædning, tatoveringer og plakater på sit værelse
  • Giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller er moraliserende og prøver at pådutte andre sin overbevisning
  • Har taget afstand fra familien eller hidtidige venskaber og sociale aktiviteter

NB: Den ovenstående liste er ikke udtømmende og omfatter kun de mest universelle bekymringstegn i forbindelse med ekstremisme. Der kan være andre tegn, som er specifikke for bestemte former for ekstremisme, risiko for udrejse til konfliktzoner m.v.

At et ungt menneske udviser et eller endda flere af disse tegn betyder ikke nødvendigvis, at den unge er inde i en radikaliseringsproces. Men når en række adfærdsændringer og bekymrende tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere på det, så bekymringen kan blive undersøgt nærmere. En første indgang kan være at kontakte Hotline mod radikalisering  og få råd og vejledning.

Besøg Hotline mod radikaliserings hjemmeside (nyt vindue)

Sidst opdateret 29/03 2017