Radikaliseringsproces

Her kan du læse om den radikaliseringsproces, Richard Reid gennemgik.

Reid blev født i 1968 i London af en engelsk mor og med en far af jamaicansk afstamning. Hans forældre blev skilt, da han var tre år, og Reid havde sjældent noget at gøre med sin far, der jævnligt sad i fængsel. Han voksede op som et barn af blandet herkomst med sin hvide mor og hendes nye hendes mand, hvilket førte til en form for identitetskrise. En af hans tætteste venner fra skolen sagde, at han forsøgte "at finde ud af, hvor han kom fra, at finde sine rødder. Han prøvede at finde en identitet - men han havde to hvide forældre" (Nzerem 2002). Reid klarede sig elendigt i skolen, og dumpede hvad der svarer til folkeskolens afgangseksamen (Severs 2012).  Han forlod siden skolen som sekstenårig knap i stand til at læse og skrive. Han kom med i en gruppe graffitimalere og begyndte at ryge hash og lave hærværk. Hans kriminelle adfærd eskalerede, da han var seksten år, hvor hans mor og stedfar flyttede væk fra London og efterlod ham på et hostel i Lewisham. Han blev involveret i mere alvorlig bandekriminalitet. I 1992 blev Reid idømt fem år i et ungdomsfængsel i Feltham i London for flere røverier og tyverier.

Reid blev udsat for racisme i fængslet, hvilket gjorde ham deprimeret. På udgang fra fængslet mødte han tilfældigvis sin biologiske far, der foreslog ham at konvertere til islam. Hans far havde selv konverteret i fængslet, og han forklarede sin søn, at muslimer fik bedre halal-mad og havde en solidaritetsfølelse, der kunne modvirke den isolation, hans søn led under (Elliott 2002). Efterfølgende begyndte Reid at deltage i islamiske bønnemøder i fængslet. Han forklarede, at islam havde “hjulpet ham med bedre at forstå verden omkring ham” (Herbert 2006). Da han blev løsladt i 1996 tog han til Brixton-moskeen, der drev et opsøgende program for nylig løsladte kriminelle. Brixton-moskeen er salafistisk, men ikke nødvendigvis jihadi-salafistisk. Reids tante forklarede hans fordybelse i islam: “Han var så ensom, og hans liv var så tomt […] han fandt trøst hos sine muslimske brødre. Det var meget mere end blot religion for ham, de blev hans familie” (in Silber 2011, 29).

I Brixton-moskeen blev Reid venner med Zacarias Moussaoui, som har ry for at være hjernen bag 9/11-angrebene, og efterfølgende begyndte han at ændre adfærd. Han begyndte at gå i militærtøj, blev mere konfronterende og tilbragte det meste af sin tid sammen med Moussaoui med at deltage i seminarer organiseret af ekstremister uden for moskeen (Severs 2012). Efter at Moussaoui blev bortvist fra Brixton-moskeen for sine forsøg på at radikalisere medlemmerne, fulgte Reid med ham til den populære Finsbury Park-moske, hvor den salafi-jihadistiske prædikant Abu Hamza prædikede (Severs 2012). På det tidspunkt var Finsbury Park-moskeen centrum for radikal islamisme i England (Elliott 2002; Wiktorowicz 2005). Det var i denne periode, at Reid blev rekrutteret af militante al-Qaida-folk. Han blev udsat for påvirkning af Nizar Trabelsi, et bekræftet medlem af al-Qaida  (Herbert 2006), og han gennemgik omhyggelig ’grooming’ fra erfarne rekrutteringseksperter.  

I 1998 blev Reid opfordret af sine venner i al-Qaida til at rejse til Pakistan, tilsyneladende for at studere Islam (Elliott 2002). Reid fik militærtræning i Khalden-lejren i Afghanistan. De franske efterretningsvæsen har kilder, som hævder, at Reid på et tidspunkt mellem 1999 og 2001 faktisk deltog i kamphandlinger med styrker fra Taleban (Silber 2011, 31). I månederne op til angrebet rejste Reid meget i Europa og Mellemøsten (Herbert 2006). Han boede en lang periode i Amsterdam, hvor han forblev i tæt kontakt med al-Qaida-medlemmer i Pakistan (Elliott 2002). Han vendte også tilbage til Pakistan flere gange, hvor han sandsynligvis fik komponenterne til bomben (Silber 2011, 35).

Hvad siger forskningen

Henvisninger

Sidst opdateret 03/04 2017